Intelligent algoritme sparer 81% af værktøjet væk

Annonce – Dato 11 Apr 2019

Intelligent algoritme sparer 81% af værktøjet væk, materielstyring fra Nethire Garant

Ved at bytte mavefornemmelse ud med data, kan Garant spare 81% af værktøjet

- Målet er at nedbringe danske udlejning- og byggevirksomheders værktøjsbeholdning med 50 procent. Det lyder måske ambitiøst, men vi har været de første til at tage vores egen medicin, og de første resultater viser, at vores egen udlejningsvirksomhed potentielt kan undvære mellem 60-80 procent af værktøjet, fortæller Johnny Noisen, stifter ogudviklingsdirektør i NetHire og søsterselskabet Garant Udlejning, som lige nu er den første virksomhed, hvor de nye intelligente optimeringsalgoritmer testes.

Forsøget med kunstig intelligens er en del af EU-projektet Smart Innovation, hvor virksomheder og universiteter, herunder DTU, arbejder sammen for at styrke den digitale udvikling og optimere virksomhedernes forretningsmodeller.

I første fase af samarbejdet har DTU Compute udviklet en digital skabelon, der med data fra NetHire og Garant Udlejning, har kalkuleret sig frem til, at lagerbeholdningen af presværktøj på en enkelt lokation kunne have været reduceret med mere end 81 procent.

I anden fase breder DTU Compute analysen ud over flere varetyper og lokationer og tester flere algoritmer for at opnå bedre løsninger. Der kan også kobles forudsigelser i sæson- og vejrudsving på algoritmen.

Intelligent optimering på tværs af et nationalt netværk af virksomheder

NetHire har mere end 150 lokationer i Danmarks største udlejningsnetværk. Derfor er der et stort potentiale for at optimere værktøjssammensætningen i et netværk, hvor virksomhederne, hvis de ønsker, kan booke og udleje grej på tværs. Næste skridt i udviklingen af algoritmen er da også at kigge på at optimere i ”klynger” af virksomheder.

- Generelt har de fleste virksomheder, herunder udlejere, meget mere værktøj end de har brug for. Derfor er det interessant at kigge på, om man rent geografisk kan samle udlejere, så de ikke har maskiner på hylderne, som de i sidste ende aldrig får lejet ud. Ved at fremskrive værktøjsforbruget med intelligente algoritmer kan man optimere på indkøb og placering af værktøj og derved bruge færrest mulige penge på indkøbskontoen, fortæller Johnny Noisen.

NetHire vil desuden gøre de intelligente algoritmer tilgængelige for installations- og byggevirksomheder, der bruger NetHire til at styre deres eget materiel.

Læs mere om, hvordan I kan spare på jeres værktøjsbudget her.