Står du med et nyopført parcelhus, trænger rækkehusets gårdhave til en renovering eller skal der projekteres til offentlige vejanlæg, støttemure eller rundkørsler med kantsten? Hvad enten det drejer sig om byens torve eller din private indkørsel, så finder du masser af inspiration i vores program af belægningsprodukter. IBF belægning dækker alt fra belægningssten til fliser, og kommer i et utal af forskellige varianter. Alle vores belægningsprodukter produceres på eget produktionsanlæg fordelt på 20 steder over hele Danmark.
Fælles for vores belægning er, at det er produceret i beton, og dermed besidder betonens gode egenskaber. Hent inspiration her på ibf.dk eller i vores store belægningskatalog, og få overblik over de mange muligheder inden for fliser og belægningssten.
CO2-reduktion i ny generation af 2-Lags fliser
I den nye generation af 2-lags fliser støbes bagbetonen, som udgør størstedelen af produktet, af GGBS og Futurecem, mens det synlige toplag på 4-10 mm. produceres med konventionel cement. Produktionsmetoden skaber mulighed for CO2-reduktion
Den helt særlige produktionsmetode med to lag gør det muligt at bibeholde de egenskaber, som kunderne efterspørger i pudslaget – eksempelvis en smuk, ensartet overflade eller høj holdbarhed til industristen og tung trafik – mens vi nedbringer CO2-belastningen i bagbetonen ved at erstatte en del af cementen med GGBS.
GGBS giver en miljømæssig fordel, fordi det er et restprodukt fra stålproduktion, som vi kan genanvende i stedet for at bruge CO2-tung cement. Når vi desuden erstatter den almindelige cement i bagbetonen med Futurecem, kan vi reducere CO2-aftrykket yderligere. Vi har omstillet produktionen af alle vores 2-lags produkter.
Der er ingen meromkostning ved at vælge de CO2-reducerede fliser og belægninger fra IBF. Lige nu har vi 15 forskellige produkter, du kan vælge imellem og fra 2026 forventer vi at have tømt lageret for de gamle varianter, så alle 2-lags produkter derefter vil være med lavere CO2-aftryk.