HygienicPro® afløb til fødevareindustri

Annonce – Dato 25 jun 2015

Et hygiejnisk afløbssystem yder et vigtigt bidrag til fødevaresikkerheden

HygienicPro® afløb til fødevareindustri

HygienicPro® afløb til fødevareindustri 

Et hygiejnisk afløbssystem yder et vigtigt bidrag til fødevaresikkerheden.

Gulvafløb fungerer som grænseflade mellem de hygiejnekrævende produktionsområder og kloaksystemet. Afløb, der er lette at rengøre og holde rene, kan derfor yde et væsentligt bidrag til den samlede hygiejne i produktionshallen.

BLÜCHER, som blandt andet leverer til Arla Foods og Danish Crown, har udviklet en helt ny serie punktafløb og afløbsrender i rustfrit stål, der er specielt tilpasset til at imødekomme de hygiejnemæssige udfordringer i fødevareindustrien.

De nye HygienicPro® render og afløb er udviklet i samarbejde med fødevarevirksomheder og rådgivere og er desuden i tråd med de nyligt udarbejdede EHEDG retningslinjer for afløbsprodukter, som BLÜCHER også aktivt har bidraget til som medlem af EHEDG.

BLÜCHER er desuden den første HACCP-certificerede afløbsproducent, hvilket bekræfter, at BLÜCHER afløbsprodukterne bidrager til fødevaresikkerhed i henhold til branchens forventninger, lovgivning og standarder.

”Vi har konstrueret HygienicPro® afløbsprodukterne specifikt for at imødekomme fødevarebranchens behov for effektiv afvanding af gulvet, nem rengøring og forebyggelse af bakterievækst. Og samtidig har vi skabt et design, der også begrænser vandforbrug og antal produktionsstop til drift og rengøring af afløbssystemet”, udtaler BLÜCHER’s produktchef Arne Skou Ernstsen og fortsætter: ” Blandt andet er der til afløbene udviklet en specielt stor sikurv, som kan rumme store mængder produktionsaffald uden at stoppe til, ligesom produkterne overalt er udformet med afrundede hjørner både af hensyn til rengøringsvenligheden og for at sikre en holdbar forbindelse mellem afløbets kant og gulvet, så der ikke opstår revner, hvor der kan gemme sig bakterier.”

Som alle BLÜCHER® afløbsprodukter er HygienicPro® helt i rustfrit stål og opbygget af moduler, der kan kombineres indbyrdes for at sikre den optimale afløbsløsning til hvert enkelt projekt.