Helt nye sider af tegl og natursten

Annonce – Dato 28 nov 2019

Rådhuset i Vejen er designet med skrå vinduesfalse med savtak-murværk i et mønster baseret på traditionelle murmål. I atriet har arkitekten skabt et komplekst mønster baseret på de tre gængse flisestørrelser 30x30 cm, 30x45 cm og 30x60 cm.

På det nye Vejen Rådhus har arkitekten

- Vi ønskede at udfolde stenenes æstetiske potentiale. Fx betyder mønsteret i facaden, at teglen fremstår med langt større stoflighed og flotte skyggevirkninger, efterhånden som dagslyset skifter. Mønsteret i atriet gør derimod, at gulvfladen får et vilkårligt, dynamisk præg. Fliserne ser ud til at være i faldende længder, selv om det faktisk kun er tre størrelser, vi arbejder med.

Det forklarer projektleder og bygningskonstruktioner BTH Lars Povlsen fra Transform Arkitekter, der har projekteret byggeriet for Vejen Kommune i samarbejde med Pluskontoret og Rambøll.

Murerarbejdet på Vejen Rådhus er udført af Murerfirmaet Axel Poulsen for hovedentreprenøren JFP. Murerne og arkitekten samarbejdede tæt med ARDEX om at finde den helt rette kombination af fliseklæber og -fuge til de sarte naturstensfliser, som skulle bruges inden døre.

I atriet er der anvendt ARDEX S 28 N naturstensklæber kombineret med marmorfugen ARDEX MG i antracitgrå. Teknisk konsulent Lars Rasmussen fra ARDEX har fra starten bistået med rådgivning og fortæller:

- Natursten stiller nogle helt særlige krav, idet der er risiko for misfarvning af stenene, når klæber og fuge tørrer og hærder, hvis ikke produkterne er specifikt udviklet til natursten. Samtidig er alle natursten forskellige og reagerer forskelligt på forskellige løsninger, så det kræver omtanke, før man lægger sig fast på en produktkombination. Vi lavede derfor flere prøver for at finde den rigtige løsning til den mørke granit, der er valgt på rådhuset.

Vi ønskede at udfolde stenenes æstetiske potentiale

I alt er der anvendt 180.000 teglsten på bygningens facader, mens murerne samlet set har lagt 450 kvadratmeter naturstensfliser i atriet og på bygningens toiletter.