Håndtering af direkte lynnedslag

Annonce – Dato 8 Dec 2022

Konventionel og isoleret lynbeskyttelse.

Desitek - Konventionel og isoleret lynbeskyttelse

Lynbeskyttelse er beskyttelse mod brand og især personskade. Lynbeskyttelsessystemer danner en beskyttende kappe omkring bygningen ved at opfange direkte lynnedslag og lede lynstrømmen sikkert til jord. Udvendig lynbeskyttelse er omfattet af IEC 62305-standarden. Et komplet lynbeskyttelsessystem består af følgende elementer: Indfangersystem, nedledersystem, jordingsanlæg, lynpotentialudligning og overholdelse af separationsafstand.

Lynstrømmen går ind i nedlederne via indfangersystemet og ledes til jorden på en kontrolleret måde. Det vigtige her er, at separationsafstandene fra ledende metaldele opretholdes. Ellers kan der forekomme farlige overslag, som kan forårsage gnister og starte en brand. Lynpotentialudligning reducerer potentialeforskelle forårsaget af lynstrømmen. Dette opnås ved at forbinde alle isolerede ledende systemdele direkte ved hjælp af ledere eller ved hjælp af afledere til overspændingsbeskyttelse (SPD’er).

Der er to typer af udvendig lynbeskyttelse for bygninger:

  • Konventionelt lynbeskyttelsessystem
  • Isoleret lynbeskyttelsessystem (f.eks. HVI lynbeskyttelse)

Desitek - Konventionel lynbeskyttelse og isoleret lynbeskyttelsesanlæg

Konventionel lynbeskyttelse

Hvis separationssafstanden fra metal og / eller jordede installationer opretholdes konsekvent, kan indfanger- og nedledningsanlæg - for eksempel runde ledere eller indfangerstænger - installeres på bygningens overflade. Bemærk: Der skal overholdes særlige krav til bygninger med stråtag! Hvis egenskaber ved bygningen gør, at separationsafstande ikke kan opretholdes, kræves der omfattende lynpotentialudligning. Som et alternativ hertil kan et isoleret lynbeskyttelsessystem installeres.

Isoleret lynbeskyttelsesanlæg

Et isoleret lynbeskyttelsesanlæg beskytter - med indfangerstænger eller master med udspændte kabler - hele bygningen mod virkningen af et direkte lynnedslag. Separationsafstanden mellem lynbeskyttelsessystemet, bygningen og installationer som rør, skorstene, kølere, ledninger og antenner osv. skal overholdes.

Desitek - HVI Lynbeskyttelse

HVI lynbeskyttelse

Lynbeskyttelse med HVI betyder at en højspændingsresistent isoleret nedleder, i kombination med passende støtterør og indfangere danner et isoleret lynbeskyttelsessystem.

Det særlige ved denne nedleder er at den lynstrømsbærende leder er omgivet af et halvledende isoleringsmateriale, hvilket gør det let at overholde den påkrævede separationsafstand fra andre ledende bygningsdele, elektriske kabler og rør. Dermed er yderligere tiltag ikke påkrævede.

HVI-ledere imødekommer også ønsket om et moderne udseende og design. Der findes HVI-ledere, som kan males til at matche farven af bygningen eller endda installeres bag facaden. Systemet kan således tilpasses optimalt til bygningens arkitektur og tilbyder helt nye designmuligheder.

Glasfiberforstærket plastik (GRP)

Som et alternativ kan indfanger- og nedledningsanlæg lavet af elektrisk isolerende materiale, såsom GRP, monteres på det objekt, der skal beskyttes.

Hent brochure her

Yderligere information: www.desitek.dk, tlf. 6389 3210.