Annonce – Dato 21 nov 2025
GROHE introducerer et pilotprojekt, der fokuserer på at forlænge levetiden på armaturer gennem reparation og genbrug som del af virksomhedens arbejde med cirkulær økonomi.

I en byggebranche, der står for en stor del af både Danmarks affald og ressourceforbrug, er der et stigende behov for cirkulære løsninger. Derfor har GROHE taget initiativ til pilotprojektet GROHE Second Life. Formålet er at tilbyde en enklere proces for reparation og genbrug af armaturer og derved forøge produkternes levetid.
GROHE Second Life er i første omgang et pilotprojekt i samarbejde med Fælledby, hvor GROHE tager produkter retur til reparation og geninstallation. De reparerede produkter sælges tilbage med 2 års garanti. Projektet omfatter flere faser, fra installation og vedligeholdelse til uddannelse af Facility Management-personale og indsamling, sortering og reparation af produkterne.
“Vi ønsker at gøre det lettere for vores kunder at forlænge levetiden på vores produkter og sikre, at de fortsat kan bruges på en ansvarlig måde,” siger Poul Christian Pedersen, Leader hos GROHE Denmark. “Med GROHE Second Life skaber vi en praktisk og enkel logistik, og vi håber, at flere leverandører vil overveje lignende initiativer.”

Som en del af sin tilgang til mindre affald har GROHE for nylig også udvidet garantien på de fleste af sine produkter fra 5 til 10 år. Dette tiltag skal bidrage til at forlænge produktets levetid og sikre, at kunderne kan få glæde af det i mange år. Derudover sørger GROHE for, at de fleste reservedele er tilgængelige i op til 15 år, selv efter produkterne er udgået af sortimentet.
“Vores produkter er designet til at holde, og det er vigtigt, at de ikke bare kasseres og/eller omsmeltes, men i stedet repareres og genbruges i videst muligt omfang,” siger Poul Christian Pedersen.“

GROHE har desuden fokus på dokumentation ved at udarbejde miljøvaredeklarationer (EPD'er) for en række af sine mest populære produkter.
Som leverandør til byggeprojekter arbejder GROHE også tæt sammen med sine kunder for at finde energi- og vandbesparende teknologier og løsninger, der kan udnytte ressourcerne bedst muligt og reducere spild. Desuden kan bygherrer i deres eksisterende bygninger få udarbejdet et GROHE Vand-/Energi Tjek, som kortlægger vand- og energisparepotentialet ved de eksisterende sanitære produkter som håndvaskarmaturer og brusere.

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.
For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA.
Yderligere information: Mette Nielsen, e-mail: [email protected], tlf.: 29276763.