Grønne tage

Annonce – Dato 1 Feb 2022

Biodiversitet eller biomasse?

Siden år 2000 har der pågået en løbende undersøgelse på 3.000 kvm. grønne tage på Hochschule Neubrandenburg. Her er forskellige opbygninger blevet undersøgt for biodiversitet, biomasse og evnen til at lagre CO₂. Denne undersøgelse af ekstensive grønne tage er nu færdig.

Følgende spørgsmål blev stillet:

• Hvor mange arter (biodiversitet)?
• Hvilket mængder kan indsamles hvert år (biomasse)?
• Hvor stor er dækningsgraden af vegetationen?
• Lagring af CO₂, beregning af kulstofandel
• Indflydelse af kunstvanding
• Indflydelse fra gødning

Undersøgelsens resultater

Resultaterne af de forskellige spørgsmål og svar giver en god retning i forhold til hvad man skal gøre ved de forskellige krav til funktionen af grønne tage.

• Biodiversitet: Her har der været en generel tilbagegang de sidste 20 år. Tilbagegangen er størst på gødede tage, hvor ca. halvdelen af arterne er forsvundet.
• Biomasse: Ved 10 cm substratstykkelse høstede man noget under 100 gram/kvm/år. I 30 cm substrat høstede man mellem 100 og 600 gram/kvm/år. I landbrug høster man til sammenligning ca. 650 gram grønmasse pr. kvm/år.
• Dækningsgrad af vegetationen: Næsten 100% på de gødede tage.
• CO₂-lagring: Ved 10 cm gødet tagsubstrat/kvm. mellem 2 og 8 kg. pr. år. I 10 cm ugødet substrat max. 0,1 kg/kvm/år eller 1 ton/ha/år. I 30 cm ugødet substrat mellem 0,4 og 1,6 kg/kvm/år eller 4-16 ton/ha/år.
• Kunstvanding: Her var der ingen dokumenterbare effekter ved anvendte mængder.
• Gødskning: Når man sammenlignede gødede og ugødede arealer var den samlede dækning enkelte procenter højere på de gødede arealer, mere blomstringsvillighed, større binding af CO₂, men også større tilbagegang i biodiversitet.

Hvad skal man så bruge det til?

I de fleste tilfælde vil man jo nok tilstræbe en høj dækningsgrad på det grønne tag, da det ikke alene binder mere CO₂, men det køler også bygningen bedre, renser luften bedre og støjdæmper bedre end ved et ikke så vegetationsmæssigt dækkende grønt tag. I disse tilfælde er gødskning nødvendigt.

I de mere naturnære områder, eller hvis bygningen er decideret placeret i naturen, kan det derimod være en fordel ikke at gøde tagene for både at bevare mere biodiversitet (for at udligne lidt af det man har frataget naturen ved at lægge en bygning der), men også æstetisk at bygningen bedre kan falde ind i omgivelserne og der ikke er en potentiel risiko af udvaskning fra taget til mere følsomme omgivelser. Der kan dog også være nogle brandtekniske krav i forbindelse med bygninger, der ligger tæt på skel eller andre bygninger, som går imod dette. Men det kan undersøges hos kommunens tekniske afdeling.

Vanding ser ikke ud til, at det har den store indflydelse på de grønne tage. Det skal dog bemærkes, at man her har med grønne tage at gøre, som har 10 til 30 cm tagsubstrat på. Et typisk sedumtag i Skandinavien har normalt kun 4-6 cm vækstlag på, da den årlige nedbør i mængde og fordeling over året er mere gunstig her end i Tyskland, generelt set. Men vi har jo jævnligt perioder med langvarig tørke og dertil også rimeligt varmt. Så det kan være nødvendigt i få tilfælde at vande.

Grønne tage kan (næsten) alt

Som det kan læses ovenfor kan det være lidt af en balanceakt at få alle de positive ting med i et grønt tag og samtidigt få det til at gå op i en højere enhed. Man må forvente en vis tilbagegang af antal arter på taget, her spiller gødningsmængden en ret stor rolle. Vanding har på grund af det tyndere vækstlag på Sedumtage i Danmark kontra Tyskland nok en større betydning herhjemme, men i udgangspunktet bør vanding ikke være nødvendigt. Ligger bygningen i naturfølsomme områder, så lad naturen bestemme. Også på taget!

Yderligere information: www.nykilde.dk, tlf. 5858 4072.