Grønne søjler og lav CO2: Natursten skaber bæredygtige byrum med poesi

Annonce – Dato 2 okt 2025

Kærlighedsstien fra Danstein inspirerer til nye løsninger i landskabet.

Kærlighedsstien fra Danstein inspirerer til nye løsninger i landskabetNatursten er blandt de mest CO2-venlige materialer

Hvordan skaber vi byrum, der både er æstetisk stærke, sanselige og bæredygtige? Ved SKVULP-festivalen i Holbæk 2025 svarede Danstein med en smuk installation, der kombinerer lavt CO2-aftryk med høj arkitektonisk værdi: Kærlighedsstien – en organisk bølge af grønne Atlantis-søjler i massiv natursten.

Projektet er ikke kun en oplevelse i sig selv. Det er også en idébank for arkitekter, landskabsarkitekter, kommuner, bygherrer og anlægsgartnere, der ønsker at skabe mere bæredygtige og langtidsholdbare løsninger i det byggede miljø.

Natursten er blandt de mest CO2-venlige materialer, Samtidig har stenen en ekstrem holdbarhed og ældes med skønhed, hvilket minimerer behovet for vedligehold og udskiftning i fremtidens klimatilpassede løsninger.

De oprejste Atlantis-søjler består af grøn fuchsit – en bjergart med dybe nuancer og marmorhvide årer. Hver søjle er unik, forarbejdet med respekt for materialets naturlige udtryk. Det giver et levende, skulpturelt formsprog, som skaber både stemning og struktur i et rum.

Kærlighedsstien illustrerer, hvordan naturmaterialer kan aktivere sanserne og samtidig være funktionelle elementer i fx:

  • offentlige byrum og klimavenlige parkprojekter
  • skoler og institutioner med fokus på læring og sansning
  • sansehaver, botilbud eller psykiatri, hvor natur og materialer understøtter trivsel
  • kulturmiljøer og rekreative zoner med behov for stærke visuelle identiteter
  • naturkirkegårde

Installationen har tydeligt vist, at natursten kan være mere end et byggemateriale – det kan være et redskab til formidling, samhørighed og lokal forankring. For de fagprofessionelle aktører, der ønsker at arbejde med reelle bæredygtige løsninger, er Dansteins tilgang et konkret bud på, hvordan man skaber både æstetik, funktion og ansvarlighed.