Give Steel sikrer at kravene til brandsikring overholdes

Annonce – Dato 3 Dec 2024

Brandmaling sikrer stålkonstruktioner mod kollaps.

Brandmaling er en specialiseret løsning til brandsikring af bærende stålkonstruktioner, som både øger sikkerheden og bevarer stålets æstetik.

Brandmaling hos Give Steel tilbydes som en integreret del af vores helhedsløsninger og udføres af kvalificerede malere på eget malerværksted

Foto: Give Steel. Brandmaling hos Give Steel tilbydes som en integreret del af vores helhedsløsninger og udføres af kvalificerede malere på eget malerværksted.

Brandmalingens rolle i beskyttelse af stålkonstruktioner

Brandmaling er især relevant, hvor konstruktionerne er synlige og er en integreret del af designet uden yderligere brandinddækning. Det er en effektiv metode til at isolere bærende stålkonstruktioner og sikre, at de bevarer deres styrke i overensstemmelse med brandklassificeringen.

Når stål når sin kritiske temperatur, kan de bærende konstruktioner svigte, hvilket i værste fald kan føre til alvorlige skader og bygningskollaps. Stålets kritiske temperatur afhænger af dets udnyttelsesgrad – altså hvor stor en belastning det er designet til at bære. Udsatte konstruktioner af stål kan beskyttes i brandklasserne: R30, R60, R90 og R120.

Give Steels malingsspecialister beregner den nødvendige lagtykkelse i samarbejde med malingsproducenten for at sikre, at kravene til brandsikring overholdes. Når temperaturen stiger under brand, reagerer brandmaling aktivt ved at udvide sig op til 50 gange sin oprindelige tykkelse og danne et isolerende skumlag, der beskytter stålet.

1:1 test af brandmaling på fabrikken: Undersøgelse af skumlaget reaktion ved varmepåvirkningen og dets brandbeskyttende effekt for stålet

Foto: Give Steel. 1:1 test af brandmaling på fabrikken: Undersøgelse af skumlaget reaktion ved varmepåvirkningen og dets brandbeskyttende effekt for stålet.

VOC-neutral brandmaling til DGNB, LEED og BREEAM-certificering

Byggeri med fokus på bæredygtighedscertificering kræver brandsikringsløsninger, der lever op til høje standarder og har lav miljøpåvirkning. Give Steel anvender VOC-neutral brandmaling, som er ideel til DGNB, LEED og BREEAM-certificering.

Løsninger med maksimal holdbarhed

Som led i en mere miljøbevidst omstilling arbejder Give Steel på at introducere 100 % vandbaserede og VOC-neutrale malingsprodukter. Denne slutbehandling kombinerer høj korrosionsbestandighed, UV-beskyttelse og slidstyrke, hvilket forlænger stålets levetid.

Helhedsorienteret tilgang

Bygningens funktion og størrelse spiller en central rolle i fastsættelsen af brandklassen og de nødvendige brandsikringskrav. Som en del af design- og modelleringsprocessen beregner Give Steel stålets kritiske temperatur og tilpasser malingssystemet efter krav til brand, korrosion og finish. Antallet af sider, der skal males, samt lagtykkelsen fastlægges ud fra konstruktionens design og statiske beregninger.

Brandmaling klassificeres som passiv brandsikring og udføres hos Give Steel som en del af virksomhedens helhedsløsninger. Brandmaling udføres af Give Steels egne kvalificerede malere i nye malerhaller med avanceret teknologi, hvor løsningen tilpasses projektets specifikke krav og rådgivers specifikationer.

Der udføres løbende kontrolmålinger af brandmalingens påførte lagtykkelse, så den lever op til den dimensionerede lagtykkelse

Foto: Give Steel. Der udføres løbende kontrolmålinger af brandmalingens påførte lagtykkelse, så den lever op til den dimensionerede lagtykkelse.

EPD-certificering og CE-mærkning

Maling fra Give Steel er både EPD-certificeret og CE-mærket. Al relevant og nødvendig dokumentation opbevares og kan fremsendes på anmodning, hvilket sikrer transparens og tryghed for dig som kunde.

Kontakt salgsafdelingen i Give Steel for yderligere information om brandsikring af bærende stålkonstruktioner på [email protected] eller tlf. 75 73 12 18.