Fremtidens brandslukning har et miljøvenligt DNA

Annonce – Dato 14 sep 2021

De seneste skandaler med det fluorholdige, kræftfremkaldende brandslukningsskum viser med al tydelighed, at der er behov for at tænke både miljø og personsikkerhed, når der vælges metoder til brandslukning. Fire Eaters Inergen har et 100% miljøvenligt DNA. Det er en personsikker og effektiv løsning, der slukker en brand på bare 40 sekunder og sikrer, at man med det samme kan vende tilbage til normal drift.

Fire Eater, brandslukning

Fra brandskum til mark, til køerne og til familiernes middagsbord. For nylig fik 118 borgere i Korsør konstateret PFOS-værdier over normalen efter, at de i årevis har spist kalvekød, som var blevet forgiftet af brandskum fra en nærliggende brandstation. Nu sænker Miljøstyrelsen grænseværdien for bl.a. PFAS og PFOS, alt imens landets regioner og kommuner er ved at grave nye sager med de giftige fluorstoffer frem.

Det har længe været kendt, at brandskum indeholder sundhedsskadelige stoffer. Nu skærpes kravene yderligere. Stofferne PFSA og PFOS er svært nedbrydelige og en høj koncentration kan øge risikoen for kræft og give forhøjet blodtryk, svækkelse af immunforsvaret og hormonforstyrrelser. Der findes heldigvis alternativer som Inergen, der både er 100% uskadeligt for miljøet og for mennesker og som samtidig har en højeffektiv slukningseffekt.

Mange er ikke bekendte med, at de farlige flourstofferne også findes i mange stationære slukningsanlæg – og ikke kun i det skum, som brandmændene benytter til at slukke ilden.

Et personsikkert og miljørigtigt alternativ

Inergen er et stærkt alternativ til skum. Ikke alene fordi det er velegnet til slukning af en lang række materialer såsom pap, papir, plast, brandbare væsker, batterier og elektriske brande. Det slukker også hurtigt og effektivt. 

Kigger man på parametre som miljøhensyn og personsikkerhed ligger Inergen også helt i top. Årsagen er, at Inergen alene består af luftarter, der allerede findes naturligt i atmosfæren (nitrogen 52%, argon 40%, kuldioxid 8%).

Slukning med Inergen er således helt uskadelig for både miljø, mennesker og materiel. Samtidig har metoden den fordel, at man undgår rengøring og oprydning efter en slukning. Det betyder, at man kan vende hurtigt tilbage til normal drift efter en slukning.

Sådan fungerer Inergen i praksis

Inergen slukker brand ved at sænke iltniveauet i det beskyttet område fra 20,9 % til mellem 12-15 %. Det lave iltniveau kvæler ilden, før den udvikler sig. Det betyder, at du undgår følgeskader på bygning, interiør, lager, data- og procesudstyr m.m. Det er helt unikt.

Fakta om Inergen

  • Ingen følgeskader på procesudstyr og bygningsmaterialer
  • Ingen personskader ved eksponering efter slukning af brand
  • Ingen følgeskader på miljøet
  • Ingen nedetid og tab af omsætning pga. følgeskader
  • Intet behov for rengøring efter aktivering