Annonce – Dato 11 sep 2026
Novafix gør det lettere at montere, justere og efterjustere vinduer og døre, når eksisterende bygninger skal opgraderes.

Når en boligblok, erhvervsejendom eller villa skal renoveres, er vinduer og døre ofte blandt de bygningsdele, der bliver udskiftet. Nye elementer kan være både tungere og opbygget anderledes end dem, der oprindelig sad i bygningen, og samtidig bliver vinduerne i mange renoveringsprojekter flyttet længere ud i facaden som led i en efterisolering.
Det stiller alt sammen krav til det system, der skal fastholde de nye elementer. Forkert montage og anvendelse af forgængelige komponenter kan resultere i sætninger, deformation og kuldebroer, hvilket udfordrer entreprenørens og vinduesproducentens garantiordning i renoveringsprojektet.
Danske Novafix tilbyder et fleksibelt montagesystem bestående af justerbare multibeslag, adaptere og dobbeltlåsende kiler, som er udført i uforgængelige materialer og systemet er dermed så stærkt og holdbart, at det indirekte bidrager til at opretholde både entreprenørens og vinduesproducentens garantier.
”Ved renovering arbejder man jo med de konstruktioner, der allerede eksisterer. Så meget desto mere er fleksibilitet og muligheden for at kunne justere montagen meget vigtig. Vores system gør det muligt at tilpasse løsningen til den konkrete facade og samtidig sikre en stabil montage. Det betyder med andre ord, at montagen med vores komponenter er både solid og langtidsholdbar,” fortæller Kim Tillegreen, direktør i Novafix.
Novafix’ multibeslag er designet til integration med de innovative dobbeltlåsende kiler. Det sikrer nøjagtig nivellering og optimal styrke uden risiko for deformation. Den skarpe kileprofil tillader let positionsjustering, mens låsemekanismen forhindrer sidelæns glidning under installationen. Multibeslagene har afhængigt af typen en bæreevne på op til 450 kilo pr. beslag.
Kilerne anvendes enkeltvis til at klodse beslag og adaptere op, mens de parvis leverer den dobbeltlåsende effekt.
Ifølge Kim Tillegreen kan Novafix-systemet reducere montagetiden med op til 20 procent. Det bidrager til hurtigere lukning af facaden og skaber således bedre betingelser for de efterfølgende faser af byggeriet.


Ved efterisolering af alle typer af bygninger er der ofte behov for, at vinduer og døre flyttes udad for at flugte pænt med facaden. Uanset om der monteres nye eller flyttes eksisterende vinduer og døre, kan Novafix’ komponenter løse opgaven og sikre både korrekt nivellering og sikker montering.
”Når vinduer og døre får en ny placering i facaden end tidligere, kan vores fleksible beslag og adaptere nemt tilpasses forskellige konstruktioner og isoleringstykkelser. Hele idéen med vores system er fleksibilitet,” fortæller Kim Tillegreen.
I eksisterende bygninger kan tolerancerne være anderledes end ved nybyggeri. Ofte er vinduesåbninger og konstruktioner ikke helt ensartede, og derfor kan muligheden for at justere under montagen være særlig vigtig, men Novafix-systemet giver også mulighed for justering, efter at vinduet er monteret.
”Muligheden for præcis nivellering og efterjustering er væsentlig, ikke mindst i renoveringsprojekter, hvor konstruktionerne ikke altid er snorlige. Det kræver derfor et meget fleksibelt system for at opnå gode og sikre resultater,” understreger Kim Tillegreen.


Hvor traditionelle beslag ofte er fremstillet af stål, er Novafix produceret i slagfast, halogenfri og UV-stabiliseret polypropylen. Materialevalget udelukker i sagens natur problemer med både rust, råd og fugt, hvilket er med til at sikre klimaskærmen og give lang levetid.
De EPD-deklarerede produkter er desuden belastningstestet af Teknologisk Institut, og Novafix stiller dokumentation for blandt andet belastningsevne til rådighed.
”Beslaget er måske en lille del af den samlede facade, men det sidder et sted, hvor man ikke ønsker problemer senere. Derfor har vi fokus på både bæreevne, holdbarhed samt på at undgå kuldebroer omkring vinduer og døre,” slutter Kim Tillegreen.