Om Fibercon
Fibercon anno 2021 bygger på tidligere virksomheder med rødder tilbage til 1960’erne, hvor den startede under navnet El-Bo.
Men kerneproduktet i virksomheden er stadigvæk konstruktion, produktion og bearbejdning af sandwichpaneler, som El-Bo startede op i begyndelsen af 90’erne.
Sandwichpanelerne produceres i dag typisk med en kerne af ekstruderet polystyren, hvorpå man limer glasfiberforstærket laminat. Dog er netop styrken i Fibercons produktion, den udprægede fleksibilitet indenfor limning, fræsning og montage.
Fleksibiliteten betyder, at der ved valg eller udvikling af sandwichpanelerne, er mulighed for at kombinere netop den type isolering man ønsker, med plader fremstillet af træ, laminat, stål eller noget fjerde. Desuden kan der indstøbes kabler, aluminiumsplader, håndtag, elektronik og lign.
Fibercon har – ud over produktionsfaciliteter – egen konstruktionsafdeling og montage, så hele processen med design, materialevalg og konstruktion kan varetages på Fibercons adresse. Til den danske cement industri laver vi en række forskellige løsninger i fræset skum. Vores skum anvendes i en række forskellige konstellationer, hvor støbearbejdet kan være vanskeligt at styre. Således laver vi skumpropper til Fårup Beton løbende, som anvendes i deres produktion.
Fibercon har mulighed for at lave en række skumløsninger til mange forskellige former for støbning. Med vores 5-aksede fræsere laver vi lige de former som vores kunder ønsker i forbindelse med støbning. Når cementen er hærdet op, blæses vores skum væk eller fjernes mekanisk, således at betonformen står tilbage.
Vores konstruktører er i stand til at designe og producere dine emner i vores Siemens NX CAD system. Dine designs udvikles i en løbende proces, hvor vi laver den løsning der passer bedst til dine tekniske behov og til konkurrencedygtige priser.
Vi har mulighed for at lave montage af dine emner, således at den del af din forretning som du har kernekompetence indenfor, tager du dig af og så kan vi lave alt det forberedende arbejde. Det er med til at sikre korte gennemløbstider, bedre service fra vores side, sikrere leverancer og den rigtige løsning.
Hvad enten du skal have konstrueret emner indenfor transport, ventilation, teknik eller noget helt andet, så har vi erfarne konstruktører i huset der kan hjælpe dig med at få dine tegninger og ideer realiseret.
Fibercon bygger på en lang tradition med fokus på stærke tekniske løsninger, håndværksmæssig kvalitet og mange års erfaring med, samt viden om materialernes egenskaber.
Vi driver vores virksomhed ud fra et værdigrundlag, der bygger på sikkerhed, kompetencer og værdiskabelse.
Vi vil være helt i top indenfor det, vi laver. Det mål når vi gennem vores dygtige medarbejdere og med fokus på vores kernekompetencer og automation.
Læs mindre