Effektiv affugtning sikrer optimale forhold på indendørs skibakke i Vejle

Annonce – Dato 27 Aug 2026

En specialdimensioneret DST RL-71 adsorptionsaffugter holder fugtniveauet under kontrol og beskytter både bygning og indeklima.

I december sidste år blev vi kontaktet af én af vores mange gode ventilationssamarbejdspartnere i forbindelse med en efterskole i Vejle, der var ved at etablere en indendørs skibakke med kunststofbelægning. Banen overbruses løbende med koldt vand, som sikrer de nødvendige glideegenskaber, så anlægget kan benyttes året rundt. Allerede i projekteringsfasen ønskede man derfor at indtænke en professionel affugtningsløsning.

I denne type anlæg er affugtning en vigtig del af den samlede løsning. Den kontinuerlige overbrusning med vand tilfører store mængder fugt til hallen gennem fordampning fra den våde kunststofbelægning. Uden effektiv affugtning vil luftfugtigheden stige, hvilket kan føre til kondens på bygningens konstruktioner, korrosion på ståldele, skimmelvækst og et dårligere indeklima.

Løsningen blev en DST RL-71 adsorptionsaffugter, som er særligt velegnet til installationer med høj fugtbelastning og lave driftstemperaturer.

I dette projekt blev anlægget dimensioneret til blandt andet:

  • Hallens størrelse: ca. 3.028 m³
  • Dimensioneret indeklima: 10 °C og 90 % RF under drift samt 10 °C og 65 % RF i stilstand.
  • Fugtstyring: Affugteren fjerner den fugt, som løbende tilføres fra den våde kunststofbelægning og de besøgende, så luftfugtigheden holdes under kontrol.
  • Belastning: Dimensioneret til 25 personer, som under aktivitet bidrager med en betydelig fugttilførsel.
  • Dimensionerende affugtningsbehov: 10,87 kg vand pr. time, hvilket resulterede i valget af en DST RL-71 med en procesluftmængde på 3.200 m³/h og en affugtningskapacitet på 17 kg/h.

Den korrekte dimensionering sikrer et stabilt fugtniveau i hallen, beskytter bygningen og installationerne mod fugtskader og bidrager samtidig til en stabil og energieffektiv drift.

Hos Anderberg Klima dimensionerer vi ikke blot en affugter ud fra rummets størrelse. Vi beregner den samlede fugtbelastning fra mennesker, ventilation, infiltration og selve processen, så løsningen passer præcist til den enkelte applikation. Det er den tilgang, der sikrer et stabilt indeklima og en driftssikker løsning – også i krævende miljøer med høj fugtbelastning.

Læs mere