Driftssikker indendørs mobiltelefoni med DAS as a Service

Annonce – Dato 20 jun 2023

Mobilsignalerne er udfordrede i det nye, tætte byggeri og 5G. Men der findes en løsning.

Mobilsignalerne er udfordrede i det nye, tætte byggeri og 5G

Indendørs mobilkommunikation spiller en kæmpe rolle i samfundet i dag. 80 procent af al datatrafik foregår indendørs, og både erhvervslivet og offentlige institutioner er dybt afhængige af mobiltelefoni og ikke mindst dækning døgnet rundt. Men mobilsignalerne er udfordrede. Den stigende brug af lavenergibyggematerialer og de højere hastigheder på 5G gør det nemlig sværere for signalerne at trænge ind i bygninger.

Nøglen til fuld signaldækning er et DAS-anlæg (Distributed Antenna System), som den danske virksomhed, Telpartner, er eksperter i. Telpartner har i 20 år implementeret DAS-løsninger på nogle af de mest udfordrende steder som fx Cityringen, Københavns Lufthavn, på flere store hospitaler og adskillige erhvervsbyggerier. Virksomheden har netop lanceret en abonnementsbaseret løsning, som gør det muligt at opnå 100 procent driftssikker mobiltelefoni i selv de tætteste bygninger, uden at man behøver at foretage dyre hardwareinvesteringer.

Driftsikker indendørs mobiltelefoni

-Vores abonnementsløsning gør det lige så nemt at få fuld indendørs mobildækning som at åbne for vandet og tænde for lyset i en bygning. Man får adgang til den samme høje kvalitet, som vi tilbyder i vores on-premise-løsninger, men man slipper for at skulle investere i noget up-front og betaler blot en fast månedlig ydelse, siger Michael Carlsen, direktør i Telpartner.

Ud over at slippe for dyre etableringsudgifter og efterfølgende hardwareafskrivninger, undgår man også at skulle sætte penge af på driftsbudgettet til drifts- og serviceteknikere, da Telpartner både varetager implementeringen af DAS-løsningen og den efterfølgende tekniske support.

-Vi har en landsdækkende driftsorganisation, som supporterer vores DAS-løsninger 24/7, og man behøver heller ikke bekymre sig om operatøraftaler. Løsningen er operatøruafhængig, og vi kan varetage alle operatøraftaler for brugerne. Vi har lagt os i selen for at gøre løsningen så brugervenlig og nemt tilgængelig som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Michael Carlsen.

Telpartner er en del af Cibicom Gruppen

Den nye Telpartner DAS as a Service-løsning er baseret på den nyeste teknologi CommScope, som er den ledende producent på markedet. Ud over fuld indendørs mobildækning indeholder løsningen også 5G as-a-service, og den kan skaleres fleksibelt i forhold til både kapacitet og dækning.

-Det er en tillidssag at overlade noget så forretningskritisk som indendørs mobilkommunikation til en ekstern partner. Vi har beskæftiget os med DAS – og kun DAS - i 20 år, så vores tekniske ekspertise og erfaring med løsningsdesign er på et meget højt niveau. Vi har desuden langvarige samarbejder med nogle af landets tungeste virksomheder og organisationer, hvilket vidner om vores løsningers kvalitet og vores kundepleje, siger Michael Carlsen.

Telpartner er en del af Cibicom Gruppen. Cibicom driver 35 op til 300 meter høje sendemaster i Danmark samt et 3500 kilometer landsdækkende fibernet. Derudover ejer Cibicom flere datacentre og et døgnbemandet overvågningscenter. Ud over Telpartner indgår også IoT-virksomheden Sense Solutions og Cibicom Services i Cibicom Gruppen.

Se mere her