Vores hængende have giver et grønt og overraskende udtryk på steder, hvor man ikke ofte forventer at se planter. Hænge- og klatreplanter vokser i plantekasser og snor sig op og ned ad vertikale snore. Løsningen er velegnet til trapper, hvor der af brandtekniske årsager ofte ikke er plads til krukker og kummer på gulvet samt i rum med højt til loftet.
Valget af planter er sammensat af gartnere med op til 50 års erfaring, og kompositionen er nøje gennemtænkt i harmoni med rum og udtryk. Hvis I ikke har optimale lysforhold, kan vi nemt efterkomme behovet ved opsætning af supplerende LED-belysning, der ligeledes kan skræddersys til opgaven.
En hængende have består af plantekasser i 100% stål eller 100% genbrugsplast og stålwire til opbinding.
Løsningen kan enten vandes manuelt, eller der kan kobles et automatisk gødnings- og vandingsanlæg på.