Involverede firmaer

Zurface

Smukt trappeparti i bornholmsk granit

ZURFACE har leveret bornholmsk granit til renoveringen af 400 kvm belægning og 170 meter trappetrin på Christiansborg. Det nye trappeparti har en niveaufri besøgsindgang til Folketingets hovedindgang, der således forbedrer forholdene for kørestolsbrugere. Belægningen består af 90 gange 90 cm store fliser udført i Paradis-gnejs med savede og jetbrændte overflader. Mure og trin er udført i Moseløkke og Helletsbakke-granit, og der er desuden anvendt Blå Rønne til blandt andet kantsten. Der er i alt anvendt 250 ton af de fire bornholmske stentyper.

Christiansborg skal terrorsikres

På anbefaling af Politiets Efterretningstjeneste har Folketingets Præsidium besluttet at opsætte 85 specialfremstillede, dekorative granitkugler udført i Moseløkke-granit sænket ned over stålpullerter i en halvcirkel foran Christiansborg Slotsplads. Kuglerne leveres og produceres af ZURFACE og har til opgave at beskytte Folketinget, de politiske partier, Højesteret og Kongehuset. De har en diameter på 113 cm og vejer i gennemsnit to ton.

I forbindelse med renoveringen af pladsen har ZURFACE desuden produceret diverse specialelementer ligeledes i Moseløkke-granit samt leveret ca. 3.000 kvm brugte og specialfremstillede brosten til belægningen.

Magtcentrum og folkets hus

Christiansborg skal på en gang være rigets magtcentrum og fungere som folkets hus, hvorfor dele af Christiansborg Slot også skal være åbne for offentligheden. Sikringen af Christiansborg skal derfor balancere i feltet mellem offentlig tilgængelighed og tidssvarende beskyttelse af potentielt udsatte personer og instanser. Det er inden for dette spændingsfelt, at GHB Landskabsarkitekter har udtænkt et tidløst udtryk med udgangspunkt i den historiske arkitektur på Slotsholmen.


Produktkoblinger

Belægning

Smukt trappeparti i bornholmsk granit

ZURFACE har leveret bornholmsk granit til renoveringen af ...


Projektdetaljer

Relaterede projekter

Folketinget

Folketinget

København K

Østre Landsret

Østre Landsret

Nybygning | Nordhavn | 350 mio.kr

Nybygning af retsbygninger i Nordhavn på 5 etager hvor den ene etage er under...