Dato: 23 mar 2010
Når bygherrer, rådgivere, projekterende, arbejdsgivere, ledere og arbejdstagere lever op til deres forpligtelser, og aktivt tager del i samarbejdet, er det muligt at skabe en høj arbejdsmiljøstandard på de danske bygge- og anlægsarbejdspladser. Det er en fælles opgave for alle parter at skabe rammerne for det gode arbejdsmiljø
Bygherren udarbejder en arbejdsmiljøpolitik, der angiver de overordnede mål for arbejdsmiljøstandarden ved projektets udførelse.
Bygherrerådgiver har en arbejdsmiljøpolitik, der sikrer, at man har de nødvendige kvalifikationer på arbejdsmiljøområdet, så rådgiveren kan bistå bygherren med at organisere, samordne og kontrollere den samlede byggesag.
Den projekterende/rådgiveren har en arbejdsmiljøpolitik, der sikrer, at man har de nødvendige kvalifikationer på arbejdsmiljøområdet, så den projekterende kan leve op til sine pligter efter arbejdsmiljølovgivningen og medvirke til at opfylde bygherrens arbejdsmiljøpolitik.
Bygherrers pligter og ansvar
De nye regler om bygherres koordinator er beskrevet i faktabladet. Her er der også gode råd til bygherrer, rådgivere, projekterende og
entreprenører om, hvordan bygherren kan leve op til reglerne om bygherrers pligter og ansvar.
Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed
Planen for sikkerhed og sundhed, PSS, er en beskrivelse af, hvordan byggepladsen skal etableres og indrettes, og hvordan arbejdet på pladsen skal foregå. Planens formål er at sikre alle et godt arbejdsmiljø – men den er samtidig et godt styringsredskab for byggeledelsen.
Hjemmesiden Byggeproces og arbejdsmiljø
Byggeproces og arbejdsmiljø giver anbefalinger om, hvordan arbejdsmiljø kan inddrages i hver af byggeriets faser. Anbefalingerne understøttes af eksempler på, hvordan det er grebet an i konkrete byggeprojekter.
Mere om planlægning
God planlægning er en forudsætning for en velfungerende arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er i orden. Det er bygherrens ansvar, at byggepladsen er indrettet forsvarligt.