Byggeriet i Region Midtjylland boomer

Dato: 3 sep 2015

Byggeriet i Danmark holder flot niveau i 2015, især i Region Midtjylland

Byggeriet i Region Midtjylland boomer

Byggeriet i Region Midtjylland boomer

Byggeriet i Danmark holder flot niveau i 2015, især i Region Midtjylland

Byggefakta A/S har netop udgivet kvartalsrapporten ”Trends for byggebranchen Q2 2015”, der indeholder en opgørelse over igangsatte byggeprojekter samt prognoser for resten af året. Rapporten er udarbejdet på baggrund af store mængder data, indsamlet og verificeret af Byggefaktas researchafdeling.

►Download rapporten GRATIS her 

Prognosen for 2015 er stort set uændret, efter at andet kvartal er realiseret. Dermed forventes det fortsat, at byggeriet i 2015 holder aktivitetsniveauet fra 2014. Totalmarkedet forventes nu at udgøre 70,9 mia. kr. i 2015, hvilket er 1,1 mia. kr. mere end i 2014.

Ser man på prognosen fordelt på hovedgrupper, er det fortsat hovedgrupperne ”Boliger” og ”Sundheds- & socialvæsnet”, der oplever markant fremgang ift. 2014. Hovedgruppen "Boliger" forventes stadig at vokse med 38 % eller knap 6,5 mia. kr. i 2015 ift. 2014.  Derudover forventes hovedgruppen "Sundheds- & socialvæsnet" at vokse med 76 % eller 4 mia. kr. ift. 2014.

Der er dog store regionale forskelle på hvordan byggeriet fordeler sig. Region Hovedstaden er fortsat størst, på trods af at regionen i 2015 oplever en tilbagegang i byggeaktiviteten på 13 % ift. 2014. Regionen oplevede stor fremgang i 2014, hvor der blev igangsat både flere og større projekter. Denne tendens ser altså ikke ud til at fortsætte i regionen i 2015. Med 36 % af totalmarkedet nærmer regionen sig det niveau, vi så i 2011 og 2012.

Byggeriet boomer i Region Midtjylland i 2015 med en vækst på hele 46 % i byggeaktiviteten ift. 2014. Det forventes, at der realiseres projekter for knap 22 mia. kr. i regionen i 2015. Fremgangen dækker projekter for 6,8 mia. kr. mere end i 2014. Dermed tegner Midtjylland sig for hele 31% af totalmarkedet i 2015, og regionen nærmer sig stille og roligt Region Hovedstaden, som er den største region i Danmark.

 

Rapporten 'Trends for Byggebranchen Q2 2015' er til fri download