Byggepladsens problemknuser

Annonce – Dato 3 maj 2018

All Remove hjælper med klargøring af byggepladser

Byggepladsens problemknuser

Byggeriet boomer, og mange steder i Danmark nærmest skyder ejendommene op af jorden – især i hovedstadsområdet, hvor hele bydele har ændret karakter de seneste år. Men desværre er det ofte de store linjer, der løber med opmærksomheden, hvad med alle de små detaljer?

Prikken over i’et

I All Remove har vi specialiseret os i klargøring af byggepladser. Vi kommer ofte til byggepladsen, når byggeriet er tæt på at være færdigt og klar til at blive afleveret. Vi kan sørge for, at det fremstår helt afsluttet – ned til mindste detalje. Det kan være, at der skal fjernes malede markeringer på fliser og fortove eller at der er kommet stænk og oliepletter fra hydraulik. Måske skal noget asfalt omkring ejendommen eller bitumen afrenses.

Rene facader

Nye facader er desværre ikke ensbetydende med rene facader. Der kan være kommet overfladerust fra køreplader eller kalkslør på facaderne. Vinduer kan have fået kalkløbere eller mindre striber, som vi kan polere væk.

Nogle facader trænger måske også til at blive afrenset fuldstændigt og efterfølgende imprægneret. Alu-carbon plader, som nemt tager imod smuds og byggestøv, skal for eksempel have en ganske særlig behandling. Men også andre overflader, lige fra beton til natursten, bør beskyttes mod fugt, alger og andre skadelige forureningskilder.

Rent efter håndværkere

Det er sjældent, at håndværkere ikke efterlader spor efter deres arbejde. Vi kan hjælpe med at afrense lifte for beton, olie og snavs. Vi kan rengøre skurvogne eller foretage en grundig slutrengøring, inden slutbrugerne flytter ind på deres nye kontorer. Både ud- og indvendigt kan vi beskytte med en imprægnering, som gør betonoverfladerne nemmere at holde rene og dermed mere fri for smuds og snavs, som for eksempel alger, tyggegummi og stænk fra mad og drikke.

Indfarvning med lasur og imprægnering

Når der bruges forskellige typer beton i et byggeri, overrasker det mange, at farveforskellen kan være så stor. Betonlasur kan løse det problem, og fordi vi samtidig bruger imprægnering, slår vi to fluer med et smæk. Betonen bliver ensartet i den ønskede farve og samtidig beskyttet.

Betonlasur med imprægnering kan også være en billigere måde at dekorere facaden end de gængse løsninger.

Klik her for at læse mere om vores klargøring af byggepladser og specialservices

Klik her for at hente All Removes profilbrochure

Klik her for at se referencer fra All Remove