Byg højt og effektivt i bagerste baggård

Dato: 11 Feb 2016

Mød Ytong på BYGGERI ’16 stand E-6905 og bliv klogere på Silka vægsystemet

Byg højt og effektivt i bagerste baggård

Byg højt og effektivt i bagerste baggård

Mød Ytong på BYGGERI ’16 stand E-6905 og bliv klogere på Silka vægsystemet

Danmarks største byer oplever befolkningstilvækst og øget pres på boligmarkedet. Flere developere har derfor kastet deres kærlighed på gamle, utidssvarende baggårde, hvor der ofte er gode uudnyttede bolig-kvadratmetre. Men det er besværligt at etablere en byggeplads og få fragtet betonelementer til baggården. Derfor vælger flere entreprenører at bygge med Silka vægsystemet fra Ytong, som er meget lettere at arbejde med i disse typer byggerier.

- Vi har den seneste tid fulgt igangværende projekter, hvor der bygges i bagerste baggård. Her har entreprenøren valgt at bygge med Silka i stedet for traditionelle betonelementer, hvis vej ind over foranliggende boliger til byggepladser i bagerste baggård, kræver kæmpe kraner. Det er kompliceret og dyrt at afspærre en hovedfærdselsåre i centrum af en by over flere dage, siger salgschef i Ytong, Morten Bak.

Flere og flere rådgivere og entreprenører har fået øjnene op for Silka, der med kvaliteter som høj bæreevne og gode lyddæmpende egenskaber er et optimalt alternativ til byggeri med betonelementer. Silka leveres på paller og køres nemt ind gennem gadeporten til brugsstedet i baggården. Selve monteringen foregår normalt med en minikran, der fylder minimalt.

Silka vægsystem er lavet af kalk og sand, som er presset sammen i en stenpresse uden tilsat cement eller tilsætningsstoffer. Silka er derfor meget mere bæredygtigt end beton, som er tilsat cement. Produktion af cement bidrager med en betydelig del af verdens CO2-udledning, så ved at holde sig til Silka får entreprenøren ikke kun en lettere byggesag, men også en mere bæredygtig løsning.

- Med ventetid på betonelementer er det godt at vide, at der findes et mere bæredygtigt alternativ, som leveres inden for få dage. Samtidig har Ytong udviklet et massiv-byggesystem kaldet Ytong O-Blok, som bruges, når der ønskes en glat og stilren pudset facade. Kombineres Silka og Ytong O-Blok systemet kan man bygge op til 8 etager og stadig køre materialerne ind på paller, slutter Morten Bak.

BYGGERI´16

Ytong deltager på Byggeri´16, og de er til at finde på stand nr. E-6905

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår