FAQ - ofte stillede spørgsmål

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Denne side indeholder spørgsmål og svar om brugen af Byggematerialer.dk. Hvis du synes, der mangler svar på 
nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@byggematerialer.dk (husk at mærke den FAQ).

Følgende spørgsmål besvares i kronologisk rækkefølge længere nede på siden.

·       Hvem er partnerne bag Byggematerialer.dk? 

·       Findes der tilsvarende services i udlandet? 

·       Hvad indeholder Byggematerialer.dk?

·       Hvordan præsenteres produkterne?

·       Informationsbestillingen – hvordan fungerer den?

·       Hvad symboliserer ikonerne?

·       International søgning?

·       Kategorier 

·       Fritekstsøgning

·       Hvilke producenter kan få deres produkter tilknyttet?

·       Hvad er en basis profil?

·       Hvad er referenceprojekter?

·       Kræver det meget arbejde at komme i gang?

·       Skal jeg lave nyt materiale for at få en firmaprofil? 

·       Kan jeg blive samarbejdspartner? 

·       Hvad indeholder jeres nyhedsbrev?

·       Hvordan får jeg en nyhed i nyhedsbrevet?

·       Hjælp til at skrive nyheden?

Hvem er partnerne bag Byggematerialer.dk?
Byggematerialer.dk er et samarbejde mellem Byggefakta A/S og DocuNordic.

Byggematerialer.dk er baseret på en international produktplatform, der benyttes i de fleste europæiske lande, hvor lignende tjenester er lanceret med stor succes.

Findes der tilsvarende services i udlandet? 
Byggematerialer.dk er del af et markedsledende internationalt netværk af produkt- og producentportaler. Konceptet bag 
Byggematerialer.dk er gennemtestet, og vi driver succesfulde services i: Tyskland, Sverige, England, USA, Holland, 
Belgien, Norge, Finland, Tjekkiet, Ungarn, Schweiz, Østrig og Mellemøsten. Gå til -> Internationalt

Hvad indeholder Byggematerialer.dk?

Byggematerialer henvender sig til alle, der søger information om produkter og materialer til professionelt byggeri.
Ud over produktinformation har alle aktører mulighed for at hente brochure, BIM-objekter, varedeklarationer, beskrivelsestekster m.m.

Hvordan præsenteres produkterne? 
Vi tilstræber at tilknytte alle de informationer, der er relevante for vores aktører til produkterne, dette omfatter bl.a. 
CAD tegninger, beskrivelsestekster, datablade, montagevejledninger, brochurer. Gå eksempelvis til -> CAD tegninger 
eller beskrivelsestekster

Informationen, der er tilknyttet produkterne stammer fra producentens egen hjemmeside. Vi tilknytter og strukturerer 
de relevante informationer til produkterne således, at du ved at søge fra vores produktportal hurtigt og enkelt kan 
sammenligne forskellige producenter, produkter og deres egenskaber.

Informationsbestillingen – hvordan fungerer den?
Hvis du ikke finder, hvad du søger efter - eller bare ønsker supplerende oplysninger - kan du nemt bestille de ønskede 
informationer direkte i den informationsbestillingsboks, der er tilknyttet til den respektive producent eller produkter.

Der er mulighed for at udspecificere og konkretisere helt præcist, hvad du ønsker af produktinformation. Det koster 
naturligvis ikke noget at kontakte producenten fra vores service.

Hvad symboliserer ikonerne?
Ikonerne symboliserer den information, du kan forvente at finde under den enkelte producent eller produkt.

International søgning?
Som aktør kan du hurtigt, enkelt og gratis søge inspiration til dit byggeprojekt på tværs af landegrænser. 
Fra vores service har du direkte gratis adgang til verdens største databank med avanceret information omkring 
byggematerialer.

Du kan let og hurtigt navigere rundt og søge informationer på vores internationale kataloger. Udover hurtig og enkel adgang til avancerede informationer om byggematerialer kan du også få et enestående indblik i internationale trends
Gå til -> International/ avanceret søgning 

Kategorier 
På forsiden af Byggematerialer.dk i venstre side finder du en oversigt over de hovedkategorier, som der er på produktportalen. Under hver hovedkategori vil der være underkategorier tilknyttet. Du vil både under hovedkategorierne, og underkategorienerne kunne finde information om procenter og produkter.

Fritekstsøgning
I midten finder du søgeboksen. Her indtaster du et ord for en producent eller produkt og trykker søg 
– nemmere bliver det ikke. Vær opmærksom på at der på nogle søgninger kan forekomme lidt ”støj”, idet det 
indtastede søgeord kan indgå i tekst, der ikke er relevant i forhold til din søgning.

Hvilke producenter kan få deres produkter tilknyttet?
Det vigtigste kriterium, for at være kunde med en profil på Byggematerialer.dk, er, at din virksomhed har nogle relevante produkter til byggeprojekterne. Det betyder ikke noget, om du producerer vinduer eller skruer, da vi tilstræber at være dækkende inden for alle materialekategorier.

Hvad er en basis profil?
En basisprofil indeholder:

·       Firmaprofil med virksomhedsbeskrivelse – som løbende kan opdateres

·       Firmalogo med link til egen hjemmeside

·       Mulighed for uddybende materiale med links direkte til din hjemmeside f.eks. video, brochurer mv.

·       Mulighed for søgebare nøgleord og varemærker

·       Produktbilleder

·       3 hovedprodukter og dertilhørende underprodukter

·       Varedeklarationer, monteringsvejledninger, beskrivelsestekster, CAD-detaljer mv.

·       Adgang til besøgsstatistik på hjemmeside og produktside 

·       Videreformidling af informationsbestillinger via. e-mail


Kunne du tænke dig en basisprofil, er du velkommen til at kontakte os. Gå til -> Kontakt

Hvad er referenceprojekter?
Kunder på Byggematerialer.dk har mulighed for at vise, hvilke byggeprojekter de har været en del af som leverandør. Referenceprojekterne bliver vist på kundens profil samt vores referenceprojektside.

Gå til -> Referenceprojekter

Kræver det meget arbejde at komme i gang?
Vi gør arbejdet for dig! Vi gør det let for jer som kunde at få repræsentereret jeres produkter til det professionelle marked. Holdet bag Byggematerialer.dk sørger for alt opsætning og administration af jeres firmaprofil.

 

Skal jeg lave nyt materiale for at få en firmaprofil? 
Du behøver ikke at producere nyt materiale for at have en firmaprofil på Byggematerialer.dk. Vi tilknytter de informationer, der allerede er tilgængelige på din hjemmeside og linker dem direkte til firmaprofilen. Det eneste, du skal gøre for at komme i gang, er at vælge hvilke produkter, du vil have tilknyttet din firmaprofil. Vi sørger for resten.

Kan jeg blive samarbejdspartner 
Vi er principielt altid interesserede i at gøre vores service bedre. Hvis du har en god idé til at samarbejde, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad indeholder jeres nyhedsbrev?
Vores nyhedsbrev indeholder blandt andet information omkring produkter, producenter og referenceprojekter fra producenterne på Byggematerialer.dk. Nyhedsbrevet sendes en gang om ugen.

Gå til -> tilmelding til nyhedsbrev

Hvordan får jeg en nyhed i nyhedsbrevet?
For at få en nyhed i Byggematerialer.dk nyhedsbrev kræver det, at du er kunde med en profil på Byggematerialer.
Nyhedsbrevet udsendes til +30.000 relevante modtagere i byggebranchen. Nyhedsbrevet er dermed branchens største! Modtagere omfatter bl.a. arkitekter, ingeniører, bygherre, boligselskaber, entreprenører mv.

Hjælp til at skrive nyheden?
Vores redaktør Jørgen Hegner Christiansen, som er uddannet arkitekt og har mere end 30 års erfaring som skribent i byggebranchen, er tilknyttet nyhedsbrevet og hjælper jer med at skrive jeres nyhed, hvis I har brug for det. Dette er naturligvis gratis.

 

 

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår