Vandværk med facadedetalje lyser op i Søndervig

Annonce – Dato 31 okt 2022

Selvom Søndervigs spritnye vandværk er designet til at falde diskret ind i det vestjyske landskab, byder facaden på en elegant detalje. Byggeriet er nemlig beklædt med robuste facadeplader, herunder de perforerede af slagsen, der med bagvedliggende LED-lys lyser op i de mørke timer.

Vandværk med facadedetalje fra Rockpanel lyser op i Søndervig

Et vandværk er en teknisk bygning, hvor funktion ofte får mere opmærksomhed end æstetik. Derfor kan en velvalgt detalje på facaden betyde så meget desto mere for bygningens samlede udtryk. Det er tilfældet med Søndervigs nye og moderne vandværk, der stod klar lige før sommeren og nu er i drift.

Robust og holdbar facadebeklædning

Med det vestjyske vejr og vind in mente - og af hensyn til den særligt udsatte facade mod vest – er byggeriet beklædt med slidstærke materialer. Det fortæller Jacob Frimor, som er indehaver af Fungerium, der er arkitektvirksomheden bag vandværket:

- Da bygningen er beliggende klos op ad Vesterhavet, er der lagt vægt på at designe en bygning tilpasset vejrforholdene, der holder i så mange år som muligt. Derfor er der valgt materialer, hvor holdbarhed og mulighed for nem udskiftning er i fokus. Resultatet er et robust vandværk, der desuden fremstår nedtonet fremfor prangende og på den måde blender fint ind i omgivelserne.

Lysende detalje får ros fra lokale

Facaderne på bygningen, der udover vandværk rummer administration og værksted, er beklædt med facadeplader fra producenten Rockpanel, der ifølge arkitekten er oplagt til byggerier i Vestjylland. De er nemlig slagfaste og nemme at bearbejde og vedligeholde. Det forklarer Jacob Frimor om facadebeklædningen, som bidrager til at skabe det balancerede udtryk, der kendetegner vandværket.

- Desuden kunne vi se et potentiale i at lege med materialet. Derfor har vi på en del af bygningen perforeret Rockpanel-pladerne. I kombination med et LED-bånd bag overfladen, giver det et svagt tonet lys. Det har skabt en mere spændende facade, hvilket har vakt opmærksomhed blandt byens borgere, der er meldt ind med positive tilbagemeldinger.

- Set i lyset af energikrisen kan der dog godt gå lidt tid, før den udendørs belysning for alvor kommer til sin ret, tilføjer han.

facade, facadeplader fra rockpanelLys bag perforerede Rockpanel facadeplader gør vandværk til æstetisk perle

Facadeplader i naturens farver

For at understøtte ønsket om at skabe et nedtonet udtryk, der passer ind i omgivelserne, er facadens farvepalette inspireret af naturen. Nærmere bestemt sætter tre forskellige nuancer deres præg på værket.

- Det er en fornøjelse at få lov til at sætte vores aftryk på det nye byggeri ved at levere facadeplader i nuancer af helt mørk grå, beton og rustrød. Den vulkanske stenart basalt, der er et bæredygtigt råmateriale, er kendetegnede for vores facadeplader, og det er med til at skabe en facade med bæredygtige fordele og en lang levetid.

Sådan lyder det fra Anette Løff Hornung, der er arkitektkonsulent hos Rockpanel. Jacob Frimor supplerer med en afrundende bemærkning:

- Mens vandværkets nederste dele fremstår i betonlook og i helt mørke nuancer, er rustfarven med til at skabe lidt spil i højden. Samtidig er den rustfarvede del, der minder om cortenstål, der hvor man finder perforeringsdetaljen.

Læs mere om de anvendte produkter og bestil gratis vareprøver:

Se flere case stories med Rockpanel facadebeklædning

Mere om produktet ROCKPANEL COLOURS FACADEBEKLÆDNING

ROCKPANEL COLOURS FACADEBEKLÆDNING

Lad din facade smelte sammen med omgivelserne

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning

Retningslinjer for bearbejdning og montering

Læs mere

Rockpanel Arkitektguide
Produktdatablad - Rockpanel Colours
Rockpanel BIM Portal

Rockpanel BIM Portal

Download Rockpanel BIM-datafilern

Læs mere

Rockpanel Colours video

Referenceprojekter fra Rockpanel

Viby Gymnasium

Viby Gymnasium

Nybygning | Aarhus | 10,0 Mio.Kr

Nybygning af undervisning & institution i Aarhus på 1 etager . Selve byggerie...

Brønderslev Banegård

Brønderslev Banegård

Nybygning | Brønderslev | 85 mio.kr

Nybygning af boligblokke i Brønderslev med 48 lejligheder på 8 etager . Selve...

Pantstation Vejle

Pantstation Vejle

Vejle

Bygningstype: Industribyggeri Projektype: Nybyggeri Anvendelse: Facade Å...

De lichtenbergs Vej - Grenaa

De lichtenbergs Vej - Grenaa

Indv.renovering | Norddjurs | 125 Mio.kr

Indv.renovering af boligblokke i Norddjurs med 135 lejligheder på 3 etager . ...