Trends for Byggebranchen - 2016 blev endnu et år med vækst for byggeriet

Dato: 30 mar 2017

Ny rapport viser udviklingen fra 2012-2016

Trends for Byggebranchen - 2016 blev endnu et år med vækst for byggeriet

Så meget vækstede det professionelle projektmarked i 2016

2016 blev endnu et år med fremgang på det professionelle projektmarked. Der blev igangsat byggeprojekter med en samlet værdi på 72,7 mia. kr., hvilket er en fremgang på mere end 5 mia. kr. i forhold til niveauet i 2015.

Den nye rapport fra Byggefakta giver et detaljeret indblik i udviklingen for det professionelle byggeri fra 2012 til 2016 i Danmark. I rapporten får du den endelige opgørelse af igangsatte byggeprojekter i 2016, som sammenholdes med statistikken for de seneste 4 år.

HENT RAPPORTEN GRATIS HER

Fortsat fremgang i det professionelle byggeri

Det professionelle projektmarked har vist en opadgående tendens siden 2012, og især i 2014 tog byggeriet et ordentligt hop, og der blev igangsat projekter for hele 11 mia. kr. mere end i 2013. I 2015 holdt niveauet med en mindre tilbagegang på 3 %. Det ændrede sig så igen i 2016, som blev endnu et år med fremgang på det professionelle projektmarked. Der blev igangsat byggeprojekter med en samlet værdi på 72,7 mia. kr. i 2016, hvilket er en fremgang på mere end 5 mia. kr. i forhold til niveauet i 2015.

Byggeriet i Region Hovedstaden sætter ny rekord

Fremgangen ses især i Region Hovedstaden, hvor der blev igangsat projekter for hele 32,2 mia. kr. i 2016. Dermed sætter byggeriet i regionen nu ny rekord sammenlignet med tidligere år. 2016 bød også på fremgang, dog noget mindre, for byggeriet for Region Sjælland. Byggeriet i Region Syddanmark holdt niveauet i 2016, mens der har været tilbagegang i både Region Midtjylland og Nordjylland.   

Væksten for boligbyggeriet fortsætter

Væksten på det professionelle projektmarked i 2016 er næsten udelukkende båret af hovedgruppen ”Boliger”. Boligbyggeriet er eksploderet de seneste år. For tredje år i træk ser vi en markant fremgang for boligprojekterne. Derudover bød 2016 også på markant fremgang for projekterne inden for hovedgruppen ”Energi & Renovation”. 

Massivt datagrundlag

Rapporten er baseret på mere end 100.000 dataindsamlinger fra mere end 13.000 byggeprojekter. Rapporten dækker det professionelle projektmarked. Data dækker dermed både offentlige og professionelle private byggerier og omfatter både nybyg, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde. Tallene dækker ikke Hr. og Fru. Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. 

► HENT RAPPORTEN GRATIS HER

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår