Slip for at indregulere gulvvarmesystemer

Dato: 8 mar 2018

COMFORT IP overflødiggør den besværlige indreguleringsproces

Slip for at indregulere gulvvarmesystemer

Slip for at indregulere gulvvarmesystemer

Pettinaroli COMFORT IP overflødiggør den besværlige indreguleringsproces

Det er rigtig god forretning at anvende det modulerende gulvvarmesystem, Pettinaroli COMFORT IP, så indregulering bliver overflødig. Installationstiden reduceres, og man er sikker på en optimal komfort på gulvvarmen.

Traditionel regulering

Mange traditionelle gulvvarmesystemer kører efter et START/STOP-reguleringsprincip. Det betyder, at der bliver sendt varme ud, hvis temperaturen er under den ønskede rumtemperatur. Tilstrømningen af varme stopper først, når den ønskede rumtemperatur er nået. Det giver et temperaturudsving på +/- 2 grader.

Hvordan virker Pettinaroli COMFORT IP?

Det modulerende styresystem Pettinaroli COMFORT IP benytter et pulssystem, hvor små mængder varme sendes ud i en cyklus, så temperaturudsvinget er minimalt. Systemet arbejder i intervaller, hvor varmebehovet i hver zone beregnes. Systemet beregner, hvor lang tid det enkelte rum skal have tilført varme, ud fra forskellen mellem den aktuelle temperatur og den ønskede temperatur. Jo tættere man kommer på den ønskede temperatur, jo mindre tid tildeles rummet – dvs. jo kortere bliver pulsen. Dette princip giver et temperaturudsving på kun +/- 0,2 grader – altså en tiendedel udsving i forhold til traditionelle gulvvarmesystemer.

Indreguleringsprocessen er overflødig

Pettinaroli COMFORT IP sørger selv for at fordele varmen mellem de enkelte zoner, og det vil derfor ofte ske, at kun én kreds står åben af gangen. I disse situationer behøver man ikke længere tage hensyn til modstanden i det enkelte rør. Derfor behøver COMFORT IP ikke den tidskrævende indreguleringsproces. Hjernen i dette system ligger i selve styreboksen. Rumtermostaterne sender oplysninger om rummenes varmebehov, og styreboksen behandler disse oplysninger og reagerer derefter.

Læs mere om COMFORT IP

 

Hvorfor skal gulvvarmesystemer indreguleres?

Indregulering sikrer, at der skabes flow i alle åbne zoner samtidigt. Vandet vil altid søge ud i de rør, hvor modstanden er mindst; jo længere rør, jo mere modstand. Har man en stor stue og et lille bad, som begge kræver varme, vil al varmen søge mod badet, hvor røret er kortest og modstanden mindst. For at undgå dette, indreguleres systemet. Efter indregulering er modstanden ens i alle rør, og badeværelse og stue får tilført varme samtidigt.

Indregulering er besværlig og tidskrævende

Manuel indregulering kræver en nøjagtig beregning. Det er derfor besværligt og tidskrævende at foretage en indregulering. F.eks. tager det gennemsnitligt 26 minutter at indregulere et system med 5 kredse. Det modulerende system arbejder ud fra præmissen om lastfordeling. Det betyder, at hvis flere rum kalder på varme samtidig, vil styreboksen fordele de enkelte tidsintervaller for at få så få overlap som muligt. Ved traditionelle gulvvarmesystemer vil systemet åbne for varmen i alle rum med varmebehov på én gang.
Det giver to ulemper: Der vil være et behov for indregulering af hele systemet, samtidig med at det kræver et stort flow i systemet for at alle rum kan forsynes med varme samtidigt. Med et modulerende system som Pettinaroli COMFORT IP er der ikke behov for stor flowkapacitet. Det betyder, at man kan nøjes med en rørdimension på 3/4″, som f.eks. KVIKSHUNT.

Læs mere om Pettinaroli’s KVIKSHUNT

Se mere på www.pettinaroli.dk

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår