Dato: 30 nov 2017
Hent din rapport GRATIS i dag
De private bygherrer har sat tempoet op i 3. kvartal
“Trends for byggebranchen Q3 2017” giver et detaljeret overblik over udviklingen på det professionelle projektmarked i Danmark, efter tredje kvartal 2017 er realiseret. Rapporten giver et overblik over igangsatte projekter fra 1. – 3. kvartal, og derudover får du de helt friske prognoser for resten af 2017. Bagerst i rapporten finder du top 10 lister for igangsatte projekter samt opdaterede lister med forventede top 10 aktører og bygherretyper i 2017.
Projekter for 80 milliarder i 2017
Byggeriet har udviklet sig som forventet i 3. kvartal og buldrer fortsat derudad og byggeprojekterne bliver sat i gang som planlagt. Det forventes nu, at der igangsættes byggeprojekter for 80 mia. kr. i 2017, hvilket er en fremgang på 10% i forhold til 2016. I reelle tal er der tale om projekter for knap 7,4 mia. kr. mere end i 2016.
Fremgang for erhvervsbyggeriet i 3. kvartal
Alle hovedgrupper har udviklet sig relativt stabilt i 3. kvartal. De eneste steder, hvor vi ser lidt forskydninger, er for hovedgrupperne ”Boliger” samt ”Butik, kontor & lager”. Boligbyggeriet ligger fortsat på et rekord højt niveau på trods af en lille nedjustering af prognosen efter 3. kvartal. Omvendt har 3. kvartal budt på fremgang for erhvervsbyggeriet. Projekterne igangsættes med et højere tempo, og det forventes nu, at der igangsættes erhvervsbyggerier for 12,2 mia. kr. i 2017.
De private bygherrer har sat tempoet op
De private bygherrer har igen i 3. kvartal sat tempoet op, og projekterne sættes i gang hurtigere end forventet. Prognosen for de private bygherrer er endnu engang opjusteret. Den private sektor forventes nu at igangsætte projekter for hele 48,4 mia. kr. i 2017. Projekter med private bygherrer udgør dermed næsten to tredjedele af projektmarkedet i 2017.
Det er fortsat byggeriet i Region Hovedstaden, der holder niveauet oppe, men derudover ses også fortsat en markant fremgang for byggeriet i Region Syddanmark og Nordjylland i 2017.
Massivt datagrundlag
Rapporten er baseret på mere end 100.000 dataindsamlinger fra mere end 13.000 byggeprojekter. Rapporten dækker det professionelle projektmarked. Data dækker dermed både offentlige og professionelle private byggerier og omfatter både nybyg, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde. Tallene dækker ikke Hr. og Fru. Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport.
Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...