Lettere ejendomsadministration med Scantron

Dato: 14 sep 2017

Nordea Ejendomme og ALBOA implementerer digitale ejendomsløsninger

Lettere ejendomsadministration med Scantron

Lettere ejendomsadministration med Scantron

Nordea Ejendomme og ALBOA implementerer digitale ejendomsløsninger

Digitale løsninger gør livet lettere for varmemestre og administratorer, der står for den daglige drift af adgangskontrolsystemer, postkasser og dørtelefoni. Nordea Ejendomme og ALBOA boligorganisation har implementeret digitale løsninger, som administreres via Scantrons web-baserede Nova software.

Digitale navne-displays

Udskiftning af navneskilte på postkasser og ved opgange har traditionelt været en tidskrævende del af hverdagen for viceværter. Ikke mindst i udlejningsbyggerier, hvor til- og fraflytninger sker hyppigt. Men sådan behøver det ikke længere at være. Ny teknologi har gjort det muligt at automatisere processerne, så det administrative personale kan bruge tiden på andre opgaver. En udvikling, man er glad for hos Nordea Ejendomme, der har skiftet til en digital løsning i byggeriet Frederiks Brygge i Vasbygade i Sydhavnen.

- I dag er det sådan, at viceværterne indtaster lejernes navne i en fil, og så popper de helt af sig selv op på postkasserne og ved dørtelefonerne. De skal altså ikke bruge tid på at klippe og klistre. Og på sigt kan det digitaliseres yderligere, så ændringen sker, allerede når administrator skriver nye navne ind i lejekontrakterne, uddyber Lars Roland Hansen, projektchef i Nordea Ejendomme, og tilføjer, at overgangen til det nye system har været smertefri og til stor glæde for medarbejderne.

- Meldingen fra viceværterne er, at det er smart. Det kører, og det sparer dem for en masse tid, siger han.

Udvidet serverløsning

Tilsvarende tilfredse er man i den almene aarhusianske boligorganisation ALBOA, hvor en central serverløsning har gjort tilværelsen lettere for organisationens varmemestre. Løsningen gør det muligt at styre alt fra låse i døre til fælleshusets ventilationssystem digitalt, og da systemet er udviklet til iPad og smartphones, kan varmemestrene altid hjælpe beboerne, uanset hvor de befinder sig, fortæller Mikkel Dam Junker, IT-administrator i ALBOA, som er yderst tilfreds med løsningen.

- Det giver en væsentligt bedre og væsentligt mere sikker brugeroplevelse. Er der en beboer, der smider en brik væk og ikke kan få fat på varmemesteren, så kan de enten ringe herned eller til en anden varmemester, som så kan låse døren op for dem digitalt. Vores boliger ligger spredt på mange lokationer, og vi sparer en hulens masse tid i administration ved at have ét samlet system, siger han.

En særlig fordel ved den løsning, ALBOA arbejder med, er driftssikkerheden.

Systemet er konstrueret sådan, at nye centraler automatisk opdaterer sig selv, når de sættes op. Det betyder, at hvis en central går ned, kan den let og hurtigt erstattes af en anden, forklarer Mikkel Dam Junker.

Læs mere om Scantrons digitale løsninger på www.scantron.dk eller ring til os på tlf. 66 13 99 66.

Referenceprojekter fra Scantron A/S

Den Grønne Fatning

Den Grønne Fatning

Nybygning | Herlev | 313 mio.kr

Nybygning af boligblokke i Herlev med 244 lejligheder på 11 etager . Selve by...

Havneholmen, Aarhus

Havneholmen, Aarhus

Anlægsarbejde | Aarhus | 450 Mio.Kr

Anlægsarbejde af boligbyggeri m.m. i Aarhus med 397 lejligheder på 13 etager ...

Frederiks Brygge, Teglhuset Byggefelt J

Frederiks Brygge, Teglhuset Byggefelt J

Nybygning | København | 100 Mio.kr

Nybygning af boligblokke svarende til 1 bygninger i København med 82 lejlighe...

Enghave Brygge - Lyngholm - Opførelse af boliger

Enghave Brygge - Lyngholm - Opførelse af boliger

Nybygning | København | 320 Mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 3 bygninger i København med 195 l...

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår