Kingspan booster isoleringsværdien med højeffektive isoleringsplader

Annonce – Dato 29 Apr 2022

De væsentligt tyndere Kooltherm-isoleringsplader giver samme isoleringsværdi som konventionel isolering.

Kingspan booster isoleringsværdien med højeffektive isoleringsplader

Et dårligt isoleret hjem mister hurtigt 30 % energi gennem taget, og 25 % energi gennem facaden. De fleste bygninger i Danmark er fra en tid, hvor der ikke var fokus på at spare energi, og derfor har mange eksisterende bygninger i dag et alt for højt energiforbrug. Det betyder høje energiregninger og stor miljøbelastning. En dårlig isoleret bygning bruger mindst dobbelt så meget varme som en energieffektiv bygning.

Hvis ikke man ønsker at købe sig fattig i gas, el eller olie til opvarmning af sin bolig, er den eneste løsning på at slippe for de efterhånden tårnhøje energipriser at nedbringe behovet for opvarmning. Det kan gøres ved at efterisolere boligen. Næsten alle boliger kan sænke energiforbruget, hvis de isoleres bedre.

Efterisolering kan betale sig, når besparelsen i varmeforbrug på sigt dækker udgifterne til isolering. Dvs. efterisolering skal være rentabel. Rentabilitet afhænger blandt andet af hvor, hvor meget og hvordan, der efterisoleres – og af isoleringsniveauet før. Jo ældre bygningen er, desto mere er den nye isolering med til at spare.

Her er det også vigtigt at huske, at isolering af høj kvalitet giver en langtidsholdbar effekt, hvor boligejeren vinder på varmeregningen alle de efterfølgende år. Den procentvise besparelse kan endda stige over årene, efterhånden som elektricitet og naturgas bliver endnu dyrere.

Kingspan leverer isolering til alle typer renoveringsprojekterKingspans højeffektive isoleringsmaterialer er Kooltherm

Billede tv: Et af Kingspans højeffektive isoleringsmaterialer er Kooltherm, der har en så lav lambdaværdi, at det er næsten dobbelt så effektivt som konventionel isolering – også sammenlignet med mange af de moderne isoleringsmaterialer på markedet.

Billede th:Kingspan leverer isolering til alle typer renoveringsprojekter. Blandt fordelene er lav vægt, det er pladsbesparende, bæredygtigt og nemt at arbejde med.

Lav lambdaværdi = Næsten dobbelt så effektivt

Mineraluld er det mest udbredte isoleringsmateriale i dag. Her medfører Bygningsreglementets nye mindstekrav om U-værdi, at isoleringstykkelserne til væg, gulv, loft og tag skal være på mellem 205-345 mm med en lambdaværdi på 0,037. Med mere højeffektive isoleringsplader fra Kingspan får man den samme isoleringsværdi med bare 110-190 mm isolering og kan dermed opnå en besparelse på op til 80 %.

Et af Kingspans højeffektive isoleringsmaterialer er Kooltherm, der har en så lav lambdaværdi, at det er næsten dobbelt så effektivt som konventionel isolering – også sammenlignet med mange af de moderne isoleringsmaterialer på markedet.

- Grundlæggende betyder det, at hvis man eksempelvis skal isolere en væg med 30 cm traditionel isolering med en lambdaværdi på 0,037, kan man begrænse den til ca. 16 cm Kooltherm. Udskiftes den gamle isolering med 30 cm Kooltherm, kan væggen blive mere end dobbelt så energieffektiv med samme tykkelse af den eksisterende isolering, fortæller Michael Simper, der er teknisk rådgiver hos Kingspan Insulation Danmark.

Thickness comparisonKingspans produkter ligger i den lave ende i forhold til tykkelse sammenlignet med andre isoleringsmaterialer. Vakuum-isoleringspanelet Kingspan Optim-R kombinerer en Lambda værdi ned til 0,007 W/(m·K) med effektiv varmebesparelse og minimal tykkelse.

Åbenlyse fordele

Mere end en tredjedel af den samlede CO2-udledning skyldes bygninger, der skal holde den rette temperatur. Det er derfor ikke uden grund, at god isolering er den mest effektive metode til at reducere energiforbruget i bygninger. Derudover forbedrer isolering indeklimaet, mindsker CO2-udledningen, øger bygningens værdi samt bygningens levetid. Efterisolering er derfor en meget god investering.

Kingspan leverer dagligt isolering til alle typer renoveringsprojekter. Herunder kan du se en række af de mest åbenlyse fordele ved at anvende Kingspans isoleringsprodukter til renovering eller efterisolering af loftsrum, tage, vægge og gulve.

Spar plads

Med højeffektiv isolering kan du få mere plads, end hvis du havde valgt traditionel isolering. Det kan lade sig gøre, fordi du med Kingspans isolering kan nøjes med at bruge et tyndere lag isolering og samtidig opnå samme isoleringseffekt som med traditionel isolering.

Bæredygtighed

Planet Passionate er Kingspans ambitiøse, 10-årige, globale bæredygtighedsprogram, der blandt andet har til målsætning at øge Kingspans direkte brug af vedvarende energi inden 2030, øge genereringen af vedvarende energi på fabrikkerne og have et nettoforbrug på nul CO2 udledningen inden 2030.

Kingspan FabrikKingspan har en målsætning om at øge genereringen af vedvarende energi på fabrikkerne, øge den direkte brug af vedvarende energi inden 2030 og have et nettoforbrug på nul CO2-udledning inden 2030.

Nemt at arbejde med

Isoleringsmaterialerne har en fiberfri kerne og er meget lette i vægt. Det gør dem nemme at arbejde med og de er heller ikke sundhedsskadelige. Pga. den hårde kerne kan Kingspans isoleringsplader ikke forskydes eller synke.

Undgå at hæve eller ændre konstruktionen

I mange tilfælde giver Kingspan-isolering mulighed for at efterisolere en bygning uden at skulle øge højden på tagkonstruktionen eller bredden på ydervæggen. Det sparer tid, men bevarer også det arkitektoniske udtryk på bygningen.

EPD

Kooltherm isoleringsplader er forsynet med EPD (Environmental Product Declaration), der er en (verificeret) miljøvaredeklaration på europæisk niveau. Denne standardiserede erklæring angiver, i hvilket omfang et produkt har en indvirkning på miljøet. Kooltherm isoleringsplader er vurderet i henhold til den nyeste standard EN15804 + A2.

Ryesgade 25, isoleringsmateriale, kingspan insulationBoligejendommen på Ryesgade 25 er fra 1906. Her har man i forbindelse med en gennemgribende renovering skiftet til et tyndere isoleringsmateriale, hvilket har givet flere boligkvadratmeter i lejlighederne.

Har tænkt nyt og skiftet isoleringsmateriale

Et af de projekter, hvor man har tænkt både energioptimeringen, forbedring af indeklimaet samt opnåelsen af DGBN-certificeringen ind i renoveringen, er i en boligejendom fra 1906 på Ryesgade 25 på Nørrebro i København. Her har man i forbindelse med en gennemgribende renovering tænkt nyt og skiftet isoleringsmateriale. Det har givet tyndere væg- og tagkonstruktioner, som i sidste ende giver flere kvadratmeter samtidig med, at man gennem hele projektet har haft respekt for den oprindelige arkitektur og ejendommens sjæl.

Renoveringen af københavner-ejendommen har fået en DGNB Sølv-certificering – som den første bevaringsværdige bygning i landet. Kingspan har leveret al isolering til dette renoveringsprojekt. Isoleringen på det nye tag er Kooltherm K12 Isoleringsplade til væg/loft. Efterisoleringen af de eksisterende vægge er Kooltherm K17 Isoleret gipsplade. Isoleringen af de nyetablerede tagterrasser er Therma TR26 Tagisolering og TT46 Kileskåret Tagisolering.

Netop isoleringen har spillet en vigtig rolle for energioptimeringen, forbedring af indeklimaet samt opnåelsen af DGBN-certificeringen. Projektet blev i øvrigt nomineret til Renover prisen 2020.

Kontaktinfo

Anja Cronholm, Marketing Manager for Norden, anja.cronholm@kingspan.com, tlf.: 26 18 44 33.

Referenceprojekter fra Kingspan Insulation ApS

Grønttorvet

Grønttorvet

Nybygning | København | 315 mio.kr

Nybygning af logistik/distribution i København med 195 lejligheder på 7 etage...

Lavetten, Ørestad

Lavetten, Ørestad

Nybygning | København | 310 Mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 4 bygninger i København med 232 l...

Teglværkshus Teglholmen

Teglværkshus Teglholmen

Nybygning | København | 205 Mio.kr

Nybygning af boligblokke i København med 127 lejligheder på 5 etager . Selve ...

Blox

Blox

Nybygning | København | 350 Mio.Kr

Nybygning af kontor, butikker m.m. i København med 25 lejligheder på 8 etager...