Frynsegoder og øget fleksibilitet

Annonce – Dato 16 nov 2021

Arbejdspladser skal tilpasse sig en ny virkelighed med mere hjemmearbejde. Det betyder færre faste pladser, fleksible og digitale mødelokaler og flere frynsegoder til medarbejderne, spår eksperter. Corona-pandemien har vænnet os til at arbejde hjemmefra, og mange vil gerne blive på hjemmekontoret. Men hvad kommer det til at betyde for den fysiske arbejdsplads? Det spørgsmål stiller mange virksomheder sig selv i øjeblikket.

dnp Sessions, skærmbaserede løsninger

Mindre og mere digitale lokaler

Mange virksomheder vil flytte til mindre lokaler, fordi arbejdskulturen bliver mere digital, når medarbejderne i stigende grad arbejder hjemmefra. Det vil ændre måden, virksomheder indretter deres kontorer.

Sådan siger arkitekt Glenn Elmbæk fra arkitektfirmaet Arkitema, som rådgiver virksomheder i arbejdspladsdesign:

Arbejdsmiljøet bliver mere aktivitetsbaseret. Medarbejderne vil i mindre grad sidde ved en fast plads i et kontorlandskab og i stedet flytte sig og bruge rum, der understøtter deres opgaver,” siger Glenn Elmbæk, og fortsætter:

Der skal være rum, hvor du ikke bliver forstyrret, og rum, hvor det er i orden at forstyrre dig for at få input til en opgave.

Frynsegoder på arbejdspladsen

Især for virksomheder i vækst vil det være nødvendigt at skabe fleksibilitet i deres nuværende lokaler, siger Janus Rostock, som er direktør i arkitektvirksomheden Signal, der indretter arbejdsrum. Han ser en udfordring i, at især erfarne medarbejdere trives med at arbejde hjemme, fordi de føler sig bedre rustet til at klare opgaverne hjemmefra i forhold til mere urutinerede kræfter.

Disse medarbejderes erfaring og viden vil virksomhederne gerne have tilstede på arbejdspladsen, så kollegerne kan tage ved lære af den,” siger Janus Rostock, og fortsætter:

For at gøre det attraktivt at møde på arbejde kan arbejdspladsen tilbyde en ekstra oplevelse. Det kan være, at medarbejderen tilbydes bedre kaffe, og at man kan bestille sin mad af en kok eller aflevere sit tøj til rens. Ting, som gør livet lidt nemmere for den ansatte.

dnp Sessions, møde skærme

Lette videomøder

På en fleksibel arbejdsplads skal det være let og tilgængeligt at holde videokonference, siger Johnny Jensen, som er senior product manager i dnp Visiosign, der med skærmbaserede løsninger hjælper virksomheder med digital kommunikation:

De fleste har vænnet sig til at holde møder digitalt, men det kan stadig være vanskeligt for nogen at bruge systemerne ordentligt,” siger Johnny Jensen. ”Derfor skal virksomheden bruge ensartede systemer, så alle medarbejdere let kan bruge det. Der må ikke spildes for meget tid på at rode med fjernbetjeninger og knapper.

Det digitale hus

Fremtiden sætter ikke kun digitale krav til møderummet, påpeger Johnny Jensen, som sammen med dnp Visiosign hjælper med at forvandle hele den fysiske arbejdsplads til et digitalt hus. Når en virksomhed eksempelvis skal indrette en arbejdsplads, kan dnp Visiosign finde frem til en optimal digitalisering af huset, hvor alle virksomhedens skærme taler sammen i ét stort displayunivers.

På den måde kan en medarbejder for eksempel få direkte besked på en skærm, når en besøgende melder sin ankomst i receptionen. Der vil dog aldrig være et gyldent svar, som løser alle virksomheders problemer, påpeger Johnny Jensen:

Derfor skal virksomhederne eksperimentere sig lidt frem og overveje, hvordan fremtiden skal se ud på lige netop deres arbejdsplads.

dnp Sessions, digital kommunikation via skærmbaserede løsninger

Eksperternes råd til fremtidens arbejdsplads

Gør arbejdspladsen attraktiv

Arbejdspladsen kan yde en ekstra service, som gør livet lettere for den ansatte. Det kan være en bedre kantine, en massageordning eller lignende.

Brug varierede rumstørrelser med forskellige funktioner

Kollegerne på arbejdspladsen skal kunne holde møder med dem, der arbejder hjemme. Derfor kan det være en god idé, at mødelokalerne har forskellige størrelser og funktioner.

Benyt free seating

Medarbejderen kan dag for dag vælge forskellige arbejdsstationer på arbejdspladsen. Der må ikke være for mange tomme stole på arbejdspladsen, nu hvor flere arbejder hjemmefra.

Placer tætte medarbejdere sammen

Gør op med den faste plads i kontorlandskabet. Det gælder om at placere de medarbejdere, som jævnligt korresponderer med hinanden sammen.

Videomødet skal være nemt

Arbejdspladsen skal bruge ensartede og nemme systemer, som alle medarbejdere let kan bruge. Her kan det også være en fordel at forvandle arbejdspladsen til et digitalt hus, hvor alle skærme taler sammen.

Få yderligere information om digitale løsninger fra dnp Visiosign her, tlf. 39 63 39 06.