Brunata præsenterer fremtidens netværksbaserede teknologi

Annonce – Dato 17 sep 2019

Brunata kan nu tilbyde en helt ny netværksløsning, der foruden enkel installation, høj sikkerhed og dækning overalt også byder på en fremtid med Internet of Things (IoT).

Brunata præsenterer fremtidens netværksbaserede teknologi

Når Brunata præsenterer LoRaWAN, inviteres kunderne til at blive en del af et fællesskab af smarte løsninger. Den åbne netværksløsning er designet til at håndtere alle former for IoT-enheder og giver uanede muligheder for energibesparende, miljørigtige og beboervenlige løsninger.

“Det smarte er, at du kan koble de forskellige enheder til et allerede etableret netværk. Det bliver muligt at få data fra langt flere typer af målere og dermed koordinere serviceindsatsen bedre. På den måde kan man lynhurtigt se, om energiforbruget eskalerer, om der udvikler sig fugt i ejendommen, og om brandsikkerheden er i orden,” forklarer Jesper Holm Kristoffersen, der er salgs- og marketingdirektør hos Brunata og fortsætter: “Med Brunatas eget Internet of Things, kan vi ved hjælp af en strøm af overskuelige og præcise data lette administrationen, spare ressourcer og gøre det nemmere at optimere ejendommens energiforbrug og tilstand”.

LoRaWAN er dermed svaret på, hvordan avanceret information fra hele ejendomskomplekser kan sendes til en beskyttet cloudserver, behandles, visualiseres og returneres til ejer, administrator, beboer, osv. Resultatet er totalt overblik, store tidsbesparelser i forhold til service og mulighed for at reagere hurtigt på information.

Teknologien er allerede klar

Brunata er allerede klar med de første målere til netværket. Du kan derfor allerede i dag få glæde af Brunatas IoT-løsninger og forberede dig til en fremtid med Smart Homes. Brunata stiller netværket og de kompatible målere med fjernaflæsning til rådighed. Det betyder, at det nærmest er ”plug and play” at koble dig på og udnytte fordelene.