120 lejligheder får nye badeværelser med færdige installationsmoduler

Dato: 28 maj 2019

Nu har 120 boliger i Melstedhusene, Kastrup, fået renoveret deres badeværelser. Modulett har medvirket med de præfabrikerede installationsmoduler fra Teknova i Sverige.

Herover ses billeder fra renoveringen hhv. før, under og efter.

Modulerne ankommer til pladsen og indeholder faldstamme, stigstrenge og cisterne samt lem, der giver adgang til cisterne, samlinger og målere. De er opbygget i et stativ af ekstruderet aluminium og vådrumsfibergips, der monteres på stedet og derefter flisemures.

Renoveringen indebærer, at der bores huller i etageadskillelsen efter en skabelon for faldstammer og vandstigstrenge, som er placeret i Modulett modulerne.

I de 120 boliger har Modulett leveret 47 stk. moduler af type K100H-700 i boliger, der ligger til venstre, 48 stk. moduler af type K100V-700 i boliger, der ligger til højre - samt 24 stk. moduler af type K100M-600 til boliger midtfor.

Klar til de øvrige installationer

Til alle moduler har Modulett leveret tegninger, der viser hvorledes modulerne er opbygget. Modulerne indeholder alle en toiletfaldstamme af fabrikat Geberit, type Silent-PP samt en koldt- og varmtvands stigstreng af Geberit Mepla. Varmtvands stigstrengen er med indvendig cirkulation (inIiner-system). I modulerne til lejlighederne til venstre og til højre, er der desuden gjort plads til varmerør vandret fra køkkenet bag væggen.

Modulerne er forberedt til væghængt toilet inklusive afløbs- og vandforsyning hertil. Toiletkummen leveres og monteres af entreprenøren.

Fra modulet er synlige installationer ført til håndvask og hvor Modulett-løsningen desuden forsyner det tilstødende køkken med brugsvand og afløb i lejligheder til venstre og højre. Modulerne er leveret med afspærringshaner af rødgodsmateriale og pasrør for eftermontering af vandmålere. Entreprenøren har eftermonteret vandmålerne, men Modulett kan ligeledes, uden merudgift, indarbejde installation af målere i produktionen.

Flotte og funktionelle badeværelser

Modulett leverer brandtape om toiletfaldstammerne i etageadskillelserne og Karfa-bøsninger til montering omkring vandstigstrenge. Efter opsætningen af modulerne har entreprenøren færdigmonteret toiletfaldstammen og brugsvands stigstrenge gennem etageadskillelsen med de nødvendige afløbs- og brugsvandrør leveret af Modulett.

Resultat er flotte og funktionelle badeværelser, hvor Moduletts installationsmoduler indgår som en naturlig del af renoveringen.

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår