Ytong lancerer ny bæredygtig byggeblok

Annonce – Dato 25 Feb 2016

Ytong står nu klar med en bæredygtig byggeblok bestående af genanvendt spildmateriale

Ytong lancerer ny bæredygtig byggeblok

Ytong lancerer ny bæredygtig byggeblok

Ytong står nu klar med en bæredygtig byggeblok bestående af genanvendt spildmateriale 

Ytong er med helt fremme i førerfeltet, når det drejer sig om realisering af visionerne for fremtidens grønne byggeri. Derfor står producenten, som er verdens førende inden for byggematerialer i porebeton og kalksandsten, nu klar med en helt ny bæredygtig byggeblok til ikke-bærende skillevægge. Byggeblokken er resultatet af et af Ytongs mange tiltag for at reducere materialespild og forbedre det miljømæssige aftryk. Via en innovativ affaldsordning genanvender producenten således selv byggepladsernes affald til produktion af den nye blok. 

Affald omsat til bæredygtig byggeblok

Restmaterialerne fra Silka- og Ytong Energy+ byggeblokke, hvoraf sidstnævnte er Cradle-to-Cradle certificeret, indsamles i store big bags på byggepladserne. De uorganiske spildmaterialer, som består af naturmaterialerne kalk, sand og vand, anvendes dernæst som komponenter til fremstilling af den nye byggeblok på Xella-koncernens fabrik i Eissendorf syd for den dansk/tyske grænse. 

- Det er afgørende, at vi bliver bedre til at udnytte de ressourcer, som går til spilde pga. den megen affald, der dagligt fragtes til byggepladsen.  Ud over at genanvendelse tilfører materialerne merværdi i form af vores nye byggeblok, løser det også den udfordring, at den udførende ofte skal bruge mange ressourcer på håndtering og bortskaffelse af byggeaffald. Spildmaterialerne, som blokken er baseret på, har derudover den fordel, at energiforbruget til genanvendelse er relativt lavt sammenlignet med andre materialer. Derudover er de 100 pct. uorganiske og mineralske samt fri for skadestoffer og skumplast, fortæller Ytongs salgschef Morten Bak.

Den nye byggeblok lanceres på byggevaremessen BYGGERI´16 d. 1.-4. marts. I den forbindelse får de messedeltagere, der lægger vejen forbi Ytongs stand, samtidig lejlighed til at slippe kreativiteten løs og deltage i producentens ”navne-konkurrence” og dermed få mulighed for at afgøre navnet på den nye blok.   

Nærmere information: www.ytong.dk