WALL – lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler

Annonce – Dato 20 jun 2011

En serie af lydabsorberende væg- og fritstående paneler til indendørs brug er lanceret af RMIG A/S.

WALL – lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler En serie af lydabsorberende væg- og fritstående paneler til indendørs brug er lanceret af RMIG A/S. Panelerne reducerer støj og efterklang forårsaget af hårde overflader og kan dermed medvirke til at forbedre indlæring og arbejdsmiljøet i skoler, offentlige bygninger, kontorer og lignende steder. De lydabsorberende paneler er designet så de er yderst anvendelige som opslagstavler og skærmvægge.

WALL, som serien hedder, er designet til at forbedre støjniveauet i bygninger hvor ekko eller høje lydniveauer giver uacceptabel støj og gør det vanskeligt at skelne tale. Det kunne fx være i sportshaller, klasselokaler og åbne kontorlandskaber.

Anvendelsen af et yderst effektivt lydabsorberende materiale, beklædt med en tynd stålplade med tusindvis af 1,5 mm perforeringer, monteret i en aluminium ramme gør, at WALL-serien reducerer støj i frekvensbåndet mellem 125 Hz og 4 kHz.

Akustiske paneler i WALL 100-serien er designet, så de er nemme at montere på væggen og kan anvendes som diskrete magnetiske opslagstavler eller dekorativ pynt. WALL 200 derimod er en fritstående akustisk rumdeler som ikke alene absorberer lyd, men også kan skabe en fysisk barriere mellem områder som for eksempel to arbejdsstationer.

De fritstående WALL 200 skærmvægge er 1200 mm høje og 908 mm brede. WALL 100-tavlerne måler 908 mm x 604 mm, hvilket gør dem nemme at opsætte på en væg ved brug af kun to skruer.

Serien findes som standard lakeret i sort, hvid eller aluminiumsfarvet samt i en kombination af disse farver. Derudover kan WALL-panelerne forsynes med printede motiver fx sponsorlogo. Dermed kan støjdæmpning og marketing tilgodeses på én gang.

Henriette Kristensen, som er salgschef hos RMIG, forklarer: "I åbne lokaler kan støj og efterklang ikke alene betyde at tale bliver utydelig hvis der ikke snakkes meget højt, men også forårsage yderligere stress for dem som dagligt opholder sig i rummet. I nogle tilfælde, som for eksempel i restauranter, har folk en tendens til at tale højere hvis de ikke kan høres, hvilket skaber endnu mere støj.

Hun tilføjer: "Der er en klar tendens til at åbne lokaler benyttes mere og mere. Mange bygninger er godt designet og har allerede indarbejdet en form for akustisk dæmpning, men i fx ældre bygninger hvor der har været en ændring i bygningens anvendelse, kan støjniveauet og forvirring fra ekko skabe betydelige problemer. Dette kan ofte være et stort problem i områder som fx sports- og svømmehaller, større klasselokaler og forretninger hvor der er et stort antal mennesker til stede, og hvor vægge samt overflader nemt reflekterer støj.

WALL kan let monteres og placeres præcis hvor behovet er, og er med den diskrete elegance, vaskbare overflade og høje brandsikkerhed fremstillet så de passer til nutidens moderne design. WALL forener i høj grad funktionalitet og æstetik og kan bidrage til forbedret akustik og smuk indretning.

Yderligere information om WALL, RMIG, produktsortimenter, markedsområder og produktionsløsninger kan fås ved besøg på http://www.rmig.com eller www.richfon.dk.