Skærpede energikrav baner vejen for NOVOPAN´s Klimagulv

Annonce – Dato 27 nov 2012

Moderne, pladebaserede gulvvarmesystemer kan hjælpe boligejere til at reducere energiforbruget og byggebranchen til at honorere de skærpede lovpligtige energikrav til nye bygninger.

Skærpede energikrav baner vejen for NOVOPAN´s Klimagulv

Moderne, pladebaserede gulvvarmesystemer kan hjælpe boligejere til at reducere energiforbruget og byggebranchen til at honorere de skærpede lovpligtige energikrav til nye bygninger. De senere års udvikling inden for pladebaserede gulvvarmesystemer har reduceret energispildet sammenlignet med de traditionelle betonbaserede løsninger, minimeret ulemperne og øget fleksibiliteten og komforten.

Med de seneste ændringer af Bygningsreglementet, der trådte i kraft i slutningen af 2011, har Erhvervs- og Byggestyrelsen strammet energikravene til nye bygninger med 25 %. I dag er isoleringsmetoderne, som benyttes i nye bygninger, så effektive, at mulighederne for at forbedre disse efterhånden bliver udtømte. Derfor må boligejere og byggebranchen nu se sig om efter nye måder at reducere bygningers energibehov, og her er et pladebaserede gulvvarmesystem en attraktive løsninger.

Mindsker energispild
Traditionelle gulvvarmesystemer er almindeligvis udført ved at indstøbe varmeslanger i betondækket under gulvet. Betondækket har imidlertid stor termisk inerti på grund af stor masse, som er op til 12 timer om at nå en ønsket temperaturændring. Det betyder, at det er vanskeligt at regulere temperaturen i bygningen, og dermed udnytte varmen fra for eksempel solindfaldet. Det kan føre til overopvarmning af rummene, hvilket kan resultere i et ikke uvæsentligt energispild. Samtidig umuliggør det varmebesparelser ved nattesænkning af rumtemperaturen.

Med moderne træbaserede gulvvarmesystemer ligger varmeslangerne lige under gulvbelægningen og løber i aluminiumsprofiler, der fungerer som varmeplader. Derved er varmereguleringen mere præcis og fleksibel, for det er kun trægulvet der skal ændre temperatur. Den ønskede temperaturændring kan derfor opnås inden for en halv til to time. Det gør systemerne velegnet til natsænkning af temperaturen, hvor der kan opnås energibesparelser på ca. 5%. Desuden er disse løsninger velegnede til lavenergisystemer som jordvarmeanlæg og varmepumpesystemer, fordi fremløbstemperaturen kan holdes helt nede på 35-40 grader mod 50-60 grader i radiatoranlæg.

Fremtidens løsning
Træinformation, der er en interesse- og rådgiverorganisation for byggebranchen, peger i en ny håndbog TRÆ 64 Trægulve på, at de træbaserede gulvvarmesystemer er et attraktivt valg for byggesektoren, som står over for skærpede energikrav:
De lovpligtige energikrav vil løbende blive strammet over de kommende fem til ti år. Derfor vil det være en fordel for byggeriet at tager de nye gulvvarmeløsninger i brug, som er udviklet inden for de senere år. Fordelene er overbevisende - ikke kun i forhold til energibesparelse, men også i forhold til komfort og vedligehold, og samtidig letter de byggeprocessen og mindsker risikoen for byggeskader.

Mere information
For yderligere information om Novopan Klimagulv, virksomheden bag, billeder og illustrationer kontakt venligst Peter B. Simonsen i Novopan på telefon 89 74 74 74 eller mail-adresse pbs@novopan.dk, eller se mere på vores hjemmeside: www.novopan.dk