Avanceret søgning
Forside

Præfabrikerede moduler til VVS-renovering

Præfabrikerede moduler til skånsom VVS-renovering

En fremtidssikret løsning

I den 130 år gamle Københavner-ejendom ”Kooperationens Hus” i Reventlowsgade skulle alle de gamle VVS-installationer udskiftes. Ejendommen indeholder både boliger og mindre virksomheder med kontorer, mødelokaler, køkkener og kantiner. De tilhørende toiletter er indrettet vidt forskelligt, og det gav mange udfordringer, fordi toiletterne også ligger meget forskelligt fra etage til etage. Rørene i ejendommen kan ikke flyttes, så det kunne se ud som en svær mission i forhold til at bruge præfabrikerede moduler til udskiftningen af ejendommens faldstammer og brugsvandrør.

Reduceret byggetid og skånsomhed overfor beboerne

Så hvorfor bruge præfabrikerede moduler til så kompleks en opgave? Bygherrerådgiver Flemming Eibye var ikke i tvivl: ”Det var især den reducerede byggetid, som var afgørende for beslutningen om at vælge de præfabrikerede moduler til renoveringen af toiletterne. Hertil kommer en væsentlig besparelse i forhold til en traditionel fornyelse af installationerne, hvor alt bygges op på byggepladsen''.
”En særdeles vigtig faktor var, at modulsystemet er skånsomt overfor beboerne i ejendommen og virksomhederne i kontorfællesskabet. Med den hurtige montering undgås den megen støj, snavs og byggestøv''.

Fleksible moduler

”En særlig udfordring var de vidt forskellige rørføringer til toiletter og brugsvand. Men her er modulerne meget fleksible. Modulerne bestilles efter mål, så hvert modul er skræddersyet præcist til det rum og de installationer, der er behov for”, siger Flemming Eibye.

Installationsklar leverance og mindre efterbehandling

Flemming Eibye fortsætter: ”Jo mere forberedelse fra fabrikkens side, jo mere tid er der sparet på byggepladsen. Modulerne skal blot sættes på plads over hullet til faldstammen og skrues fast på væggen. Alle rør er indbygget i modulet på forhånd fra fabrikken, inklusive cisterne, så de væghængte toiletter skal bare skrues på modulet. Der bliver derfor også mindre efterbehandling af vægge og gulv med hensyn til reparation, opmuring, pudsning mv.''.

En fremtidssikret løsning

”En yderligere faktor for at bruge modulerne er, at renoveringen af kontorsektionen skal være fremtidssikret og forberedt for ændringer i indretningen af rummene. Det opnår vi med de her moduler. Der er sat moduler op i flere af mødelokalerne, så kan man hurtigt hægte et toilet på et eksisterende modul, hvis der opstår behov for at etablere flere toiletter”, slutter Flemming Eibye.

Se mere på www.modulett.dk

FAKTABOKS:
Kooperationens Hus
Adresse: Reventlowsgade 14/Istedgade 4, 1651 København V
Bygherrerådgiver: Flemming Eibye, Eibye Rådgivning ApS
VVS-entreprenør: Projektchef Allan Thomsen, Tommy Kjehr VVS A/S
Ejer: akf holding, Ryesgade 3F, 2.sal, 2200 København N

2017-11-30

Klik her for mere information

Præfabrikerede moduler til VVS-renovering