Populær trinlydsdæmper til etagebyggeri

Annonce – Dato 2 mar 2017

Junckers trinlydsdæmpende strøsystem er stadig mere efterspurgt

Populær trinlydsdæmper til etagebyggeri

Populær trinlydsdæmper til etagebyggeri

Junckers trinlydsdæmpende strøsystem er stadig mere efterspurgt

I 2014 lancerede Junckers et strøsystem, der ikke bare giver mulighed for at øge trinlydsdæmpningen, men også indeholder en hel ny type opklodsninger, der gør det meget enkelt at nivellere et trægulv til ønsket højde og rethed. Hvor man traditionelt må anvende søm og værktøj til sikre fastholdelse af en opklodsnings position under strøen, kan man med Junckers justerbare kilesystem fastlåse kilernes position helt uden brug af ekstra hjælpemidler.

Nye lovkrav skabte behovet

De nye lovkrav omkring lydisolering i etagebyggeri betød, at vi af en lang række kunder blev kontaktet med ønsket om en totalløsning, der uden at forsinke byggeprocessen kunne anvendes både ved nybyggeri og renovering af større etageejendomme. Vi fangede hurtigt ideen og gik i gang med at udvikle et system, der ikke kun frembragte løsningen med trinlydsdæmpning, men også inkluderede et tidsbesparende opklodsningssystem.

Løsningen Level 78+ anvendes nu i etagebyggeri over hele landet. Det er typisk i de større ejendomme med etagemetre fra 5.000 - 30.000 m², at løsningen er blevet populær, men den anvendes også i mindre byggerier, siger salgschef Niels Clement.

Til renovering og nybyggeri

Vi valgte en Junckers løsning af flere grunde. Opgaven var renovering af et 13.000 m² stort ejendomskompleks på Ravnkildevej i Ålborg Øst og der var naturligvis behov for at finde en trægulvløsning, der lever op til de nye lovkrav. Gulvet skulle let kunne passes ind i et eksisterende byggeri og det var vigtigt for os, at det var en samlet løsning med trægulv og underkonstruktion fra samme leverandør, siger Brian Mumgård, partner og afdelingsleder hos totalrådgiver KAAI.

Junckers massive trægulv kan sammen med Level 78+ strøsystemet indbygges til en samlet gulvkonstruktionshøjde fra 78mm til 224mm. I forhold til en standard trinlydsdæmpning på 17db kan løsningen sænke trinlydstransmissionen med yderligere 2-3 db.

Vil du vide mere om Junckers Level 78+, så klik her.