Nyt bæredygtigt tredjegenerations trævindue

Annonce – Dato 27 Apr 2016

Unikt samarbejde skaber nyt vindue baseret på klassiske traditioner

Nyt bæredygtigt tredjegenerations trævindue

Nyt bæredygtigt tredjegenerations trævindue

Unikt samarbejde skaber nyt vindue baseret på klassiske traditioner

Vinduesfirmaet BOJSØ døre og vinduer a/s samarbejder med Kunstakademiets Arkitektskoles Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering (KTR) om udvikling af et nyt bæredygtigt 3.-generations-vindue af træ til dansk bygningskultur.

Det nye vindue kan ydermere indgå som et energieffektivt forsatsvindue ved bevaring og energiforbedring af eksisterende oprindelige vinduer i Danmark.

Problemet med ældre bygninger og nye vinduer

Hvad gør man som ejer af en ældre bygning, hvis oprindelige vinduer allerede er skiftet ud med nye, dårlige og utilpassede termoruder fra 1970-erne, 80-erne eller 90-erne – med en levetid på 25-30 år? Eller hvordan kan man energiforbedre ældre, oprindelige vinduer af træ, så de bliver mere energieffektive end tilsvarende nye standardvinduer af træ, plastik eller træ-alu?

Det moderne, klassiske vindue

Løsningen kan i begge tilfælde være et nyudviklet vindue af træ, der er udført i samme kvalitet og med præcist de samme slags materialer som de oprindelige vinduer i Danmark fra 1700- og 1800-tallet – til trods for at det i dag er udført på en moderne vinduesfabrik.

Det nye vindue har energiforbedrende, indvendige forsatsvinduer med energiglas eller dobbeltcoatede energiruder, der både sparer mere på varmen, og lukker mere dagslys ind i rummet, da det er uden lodpost i forsatsrammerne. Tilmed har en levetid, der er ca. 10 gange så lang – sammenlignet med torammede vinduer af træ, plastik eller træ-alu - med udvendige energiruder. Takket være den klassiske linoliemaling, er dette vindue meget enkelt at vedligeholde.

Vinduet er foreløbigt fremstillet i én prototype, som Kunstakademiets Arkitektskole vil medvirke til at dokumentere i forhold til dagslysforhold, energiforhold samt drift- og vedligeholdelses-økonomi.

Fordelene ved det nye vindue:

  • 100% kernetræ af lærk, hvor rammerne ydermere er spejlskårne
  • De spinkle dimensioner i rammer og sprosser sikrer en hurtig udtørring af træet
  • Ægte og klassiske materialer uden falske pålimede sprosser, jumbosprosser, popnitter, blanke overflader eller floatglas, der ikke passer til ældre bygningers arkitektur
  • Overfladebehandlingen med et tyndt lag linoliemaling opfugter ikke træet og skal kun nymales hvert 15. år
  • Profileringerne på karme, poste og rammer spreder dagslyset langt ind i rummet
  • De energibesparende forhold, bestående af forsatsrammer, er kendt fra dansk bygningskultur siden 1741.

Vinduets projektudviklere er Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole og Lasse Sørensen, direktør i Bøjsø vinduer og døre A/S.

Nærmere information: www.Boejsoe.dk

 

Referenceprojekter fra Bøjsø Døre og Vinduer A/S

Gl. Mølle Amager

Gl. Mølle Amager

Andelsforeningen A/B Gl. Mølle på Amager har fået renovereret alle vinduer i ...

Boyesgade Frederiksberg

Boyesgade Frederiksberg

Ejendommen på Frederiksberg er blevet renovereret med nye vinduer.

Villa i Kolding