Nye drikkevandskølere på Viborg Katedralskole

Annonce – Dato 26 Apr 2018

Kuvatek fandt en løsning, der er diskret indpasset i den fredede bygning

Nye drikkevandskølere på Viborg Katedralskole

Viborg Katedralskole er et gymnasium (stx) i Viborg med ca. 1.100 elever. Gymnasiet er opført 1915-1926 og tegnet af Hack Kampmann, kendt for sine mange offentlige bygninger i Aarhus. Skolebygningen er fredet, og der bliver stillet strenge krav til dens indretning for at bevare det oprindelige udtryk og arkitekturen.

Drikkevandskølere fra Kuvatek

Det gjorde det til lidt af en designmæssig udfordring at sætte vandkølere op, men heldigvis kan vandkøler-specialisten Kuvatek ikke stå for en god udfordring.
”Vi har måske den flotteste skole i landet – det er en nyklassicistisk Kampmann-bygning, alt er symmetrisk og fredet, indvendigt og udvendigt, så vi kan ikke bare få lov til at stille en drikkevandsautomat op ude på gangene. Derfor skulle vi finde en løsning, hvor det ”fine kig” ned gennem de 30-50 m lange gangarealer bliver bevaret – uden at bryde stilen. Kuvatek kunne sagtens se, at vi var nødt til at finde en løsning. Det gjorde vi, og det er vi rigtig glade for,” fortæller Carsten Søndergaard, uddannelsesleder og bygningsansvarlig.

En diskret og bæredygtig løsning

Viborg Katedralskole har ni drikkevandskølere fra Kuvatek fordelt rundt på gangene over hele skolen. De er alle blevet designet i samarbejde med arkitekt Vibeke Møller fra Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S, således at vandkølerne er blevet skjult under vaskene ude på gangene. Vaskene er fremstillet i Corian ud fra de originale vaskes design. Selvom designet var en dyr løsning, så er det stadig en bæredygtig løsning – økonomisk og miljømæssigt:
”Vi er en grøn skole, og vi har meget fokus på bæredygtighed. Vi kunne se med det samme, at Kuvateks løsning er energivenlig og miljørigtig – og det matcher vores profil perfekt. Og så er kølerne også energibesparende, så der er jo også økonomi i det,” forklarer Carsten Søndergaard.

Problemfri drift

Hvad angår maskineriet og teknikke har der ikke rigtig været noget at sætte en finger på siden installationen i hhv. 2014 og 2016. ”De fungerer fint og er utrolig støjsvage. Kølerne er tæt på problemfri, det er en virkelig velfungerende og flot løsning,” slutter Carsten Søndergaard.

Yderligere oplysninger: www.kuvatek.dk, tlf. 65 96 77 96.