Ny i Productinformation.dk: V. Guldmann A/S

Dato: 27 Feb 2008

V. Guldmann A/S blev stiftet i 1980 af Viggo Guldmann. Formålet var og er at beskæftige sig med udvikling, produktion og salg af hjælpemidler til handicappede og arbejdsredskaber til deres hjælpere.

Ny i Productinformation.dk: V. Guldmann A/S Virksomhedsprofil
V. Guldmann A/S blev stiftet i 1980 af Viggo Guldmann. Formålet var og er at beskæftige sig med udvikling, produktion og salg af hjælpemidler til handicappede og arbejdsredskaber til deres hjælpere.

I dag leverer vi produkter og ydelser inden for tre hovedområder og under tre varemærker:

Guldmann – Tid til omsorg
Under Guldmann varemærket beskæftiger vi os primært med forbedring af arbejdsmiljøet overalt indenfor den sociale sektor hvor mennesker der har behov for hjælp skal flyttes, løftes og lejres.

Gennem levering af senge og løftehjælpemidler og ved levering af ydelser, spændende fra rådgivning over undervisning til service og montage, er vi med til at sikre at ressourcerne i plejesystemet udnyttes effektivt og at der derved frigøres mere tid til omsorg. Guldmann er aktiv globalt og alle produkter fremstilles på egne fabrikker.

Stepless – Adgang for alle
Under Stepless varemærket sælger vi tilgængelighed. Tilgængelighed der giver gangbesværede, kørestolsbrugere og andre på hjul adgang til deres omverden. Produktprogrammet omfatter bla. ramper, løfteplatforme og små elevatorer. Stepless er aktiv globalt og langt de fleste produkter produceres på egne fabrikker.

G2 – Frihed for den enkelte
Under G2 varemærket leverer vi mobilitet. Mobilitet der giver gangbesværede og kørestolsbrugere frihed til at vælge at tage del i livet omkring dem. De produkter vi forhandler produceres på fabrikker i Europa og USA og G2´s opgave er at distribuere dem på det danske marked. Produktprogrammet omfatter manuelle og elektriske kørestole, scootere samt tryksårsforebyggende systemer. G2 er aktiv i Danmark. Fælles for alle vore produkter er, at de typisk bliver brugt på plejehjem og plejeinstitutioner, hospitaler, i hjemmepleje organisationer, og hos private. Afhængigt af hvor i verdenen vi er, er det enten det offentlige, fonde, forsikringsselskaber, private virksomheder eller privat personer der betaler for vores ydelser.


En international virksomhed
Kunderne findes over hele kloden og de bliver betjent fra et af de salgs- og servicekontorer vi har beliggende i Danmark, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, England og USA eller via vores distributører der dækker bredt fra Island i Nord til Australien i Syd.