Murerens forretningsmuligheder i fokus

Annonce – Dato 25 Feb 2016

ARDEX deltager på BYGGERI ’16 med det professionelle netværk FlisePartneren.

Murerens forretningsmuligheder i fokus

Murerens forretningsmuligheder i fokus

ARDEX deltager på BYGGERI´16 med det professionelle netværk FlisePartneren. 

Når Byggeri´16 løber af stablen i Fredericia i begyndelsen af marts, er der meget mere at komme efter end bare de seneste udviklinger på produktfronten. Hos Ardex’ certificeringsordning FlisePartneren kan murerne således kigge forbi til en snak om deres muligheder for at udvikle forretningen og differentiere sig i den hårde konkurrence. 

I dialog med murerne

- Vi ønsker at komme i dialog med murerne og vise, hvordan de via opkvalificering i de nyeste løsninger inden for f.eks. storformatfliselægning, natursten, vådrum og svømmehaller får de rigtige kort på hånden til at byde ind på fremtidens opgaver, så de kan øge deres indtjening og konkurrenceevne, fortæller adm. direktør i Ardex Michael Nielsen og fortsætter: 

- Det handler ikke kun om opkvalificering og certificering på udvalgte fagområder. Formålet med FlisePartneren er at tilbyde murerne et koncept, som kommer hele vejen rundt om deres forretning, så de får bedre muligheder for at udfolde deres potentiale og skabe profitabel forretning. Derfor vil vi gerne snakke med murerne om, hvad de har brug for og ønsker at blive skarpere på – uanset om det er optimale faglige løsninger, byggejura, markedsføring på de sociale medier, eller hvad der nu interesserer eller gavner den enkelte murer. 

Demonstrerer lægning af storformatfliser

De besøgende hos FlisePartnerens kan eksempelvis se, hvordan man med de rette produkter og metoder lægger fliser i store formater uden at gå på kompromis med kvaliteten. Netop storformatfliser, der måler fra 30x60 cm og opefter, er i de senere år blevet et populært valg og stiller høje krav til udførelsen for at undgå fremtidige problemer. 

Derfor har Ardex via FlisePartneren valgt at udbyde en certificering specifikt i lægning af storformatfliser. Efter det afsluttede kursusforløb får murerne således papir på deres nye kompetencer og kan f.eks. let dokumentere over for eksisterende og potentielle kunder, at de har faglig stolthed og har sat sig ind i muligheder og løsninger.

BYGGERI´16

Vi er udstillere på BYGGERI´16, og du kan møde os på stand nr. D-5408