Møbelmessen Saloni Milano sprængte rammerne

Dato: 29 Apr 2010

Besøgstallet for 2010 messen, som sluttede 19/4 var syv procent højere end i 2009.

Carl Hansen & Søn har udvidet Hans J. Wegners verdenskendte Y-stols farveskala med CITRUS-serien i fire grønne farver. Besøgstallet for 2010 messen, som sluttede 19/4 var syv procent højere end i 2009. I alt 297.460 professsionelle indkøbere og arkitekter, heraf 56% fra udlandet besøgte udstillingen. Hertil kom yderligere 32.103 private besøgende om søndagen samt mere end 5.000 media og journalister.

Dette resultat er ekstraordinært, når man tager den igangværende finanskrise og flyveforbudet forårsaget af askeskyen i betragtning. Havde det ikke været for sidstnævte ville besøget fra udlandet være endnu større.

Milano markerede sig også i år som messen, hvor de førende design møbelfabrikanter bruger meget energi og resourcer til at præsentere deres nyeste møbler og design.

1.493 udstillere viste en lang række smukke og spændende møbler og lamper.
Plastic og metal var de fremherskende tendenser i møblerne, der udover meget i hvidt og sort også havde fået friske farver. Flere danske fabrikker viste nyheder, bl.a. Fredericia Furniture med et nyt bord og stol i AKI serien af Alfredo Häberli og ny Nara Chair og Table af Shin Azumi, Erik Jørgensen med ny lænestol Uma af Hannes Wettstein, Carl Hansen med relancering af Wegners CH468 Easy Chair og Globe Zero med Penny bordet og Capri-multi stolen, begge designet af busk+Hertzog. Brdr. Andersen viste Forum et funktionelt foldebord og armstol polstret med stof eller læder designet af Hans Thyge Raunkjær..

Svenske firmaer, bl.a. Offecct, Swedese, Lammhult, Karl Andersson og Blå Station viste nyheder fra Stockholm messen, nu for det internationale publikum.