Avanceret søgning

Køkken, Hvidevarer, Storkøkken (88.)

Køkkenet er et separat rum eller en del af alrummet i boligen, beregnet til at opbevare og tilberede fødevarer, køkkenredskaber og service.

Køkkenets inventar omfatter de såkaldte hårde hvidevarer: køleskab, fryser eller fryseskab, opvaskemaskine, komfur, ovn, mikrobølgeovn og emhætte/emfang.

Andet inventar er køkkenskabe, køkkenborde, køkkenvaske og diverse køkkenmaskiner.

Køkkener opbygges i dag af færdige elementer, der leveres monteringsklare fra fabrik, hvorefter en køkkenmontør etablerer det færdige køkken.

Lovgivning om køkkener
Bygningsreglementets Kap. 3.3.1. Boligers indretning og Kap. 6.3.1. Ventilation omhandler de krav, der stilles til køkkener.

Storkøkkener eller produktionskøkkener kan defineres som professionelle tilberedningssteder for fødevarer, der enten konsumeres i en tilknyttet restaurant, kantine eller institution eller leveres ud af huset til private eller til andre restauranter, kantiner eller institutioner. Storkøkkenets inventar er i princippet meget lig det private køkken, men det større produktion stiller krav om fx kølerum, fryseskabe, koge- og stegeudstyr, kipgryder, induktionsplader, bageovne, tunnelopvaskemaskiner, blæstkølere, pålægsmaskiner og ismaskiner.

Lovgivning om storkøkkener
Ved indretning af storkøkkener skal Arbejdstilsynets standarder for bl.a. ventilation, indeklima, temperaturer, belysning, indretning mv. overholdes. 

+ Vis alle referenceprojekter

Nyhedsarkiv

Nøgleord: Køkken, hvidevare, køkkenudstyr, storkøkken, produktionskøkken, køkkenmaskiner, køkkeninventar.