HUDEVAD lancerer nyt produkt: CONSILIO

Annonce – Dato 24 sep 2015

CONSILIO er en stilren radiatorbænk som kombinerer funktionalitet med stilrent møbeldesign.

HUDEVAD lancerer nyt produkt: CONSILIO

HUDEVAD lancerer nu et nyt produkt: CONSILIO - radiatorbænken, som kombinerer funktionalitet med stilrent møbeldesign.

Radiatorbænken er resultatet af et stærkt parløb mellem arkitekten, Ribe Jernindustris arkitektrådgiver og Ribe Jernindustris kundesupport-afdeling. Tilslutningerne er placeret således, at alle rør og ventiler er gemt væk under bænken.
 
Visuelt betyder det et glat og æstetisk smukt design, der let lader sig integrere i arkitekturen. Den er samtidig nem at installere uden samlinger under gulvet.
 
Ordet CONSILIO er latin og betyder ”bevidst” eller ”tilsigtet”. CONSILIO giver derudover associationer til det engelske ord ”conceal”, som betyder ”skjule”. Med disse to betydninger er CONSILIO et rigtig godt navn til en radiator, hvor rør og ventiler er skjulte, og hvor radiatoren opfattes mere som et møbel end en radiator.
 
Slidstærk
Et af de absolutte nøgleord for radiatorbænken er slidstyrke. Alle materialer er udvalgt med styrke og kvalitet for øje. For eksempel er løsningens plane, lodrette flade svejst på radiatoren, hvor den i en standardudførelse kun ville være løst påsat. Flere af bænkens dele kan udskiftes nemt og hurtigt, hvis den skulle blive udsat for vandalisme.
 
Skoler og daginstitutioner
CONSILIO er tiltænkt byggeri, hvor der er behov for ekstra robust inventar, og dens slidstyrke gør den yderst velegnet til eksempelvis skoler og daginstitutioner.
 
Ungdomsboliger
Derudover er CONSILIO enestående til rum, hvor pladsen skal udnyttes maksimalt. Et typisk eksempel er ungdomsboliger. Med radiatorbænken bliver vægplads netop frigjort til fordel for et funktionelt møbel, der samtidig varmer rummet effektivt op.
 
Funktionalitet
CONSILIO’s funktionalitet understreges ved mange gennemtænkte detaljer:
  • Eksempelvis er ventil og følerhoved skjult under bænken ved brug af en specialanboring. Dette giver en fysisk beskyttelse af emnerne og udgør et vigtigt element i det stilrene design.
  • Endvidere er radiatorbænken udført således, at alle belastninger fra brug af bænken overføres til gulvet gennem benene. Der overføres altså ingen belastninger gennem de vandførende dele af møblet.
 
Vil du vide mere om CONSILIO? 
Kontakt arkitektrådgiver
Marianne Sigvard på
tlf. 61 55 88 20