Hollander V – en endnu bedre tagløsning

Annonce – Dato 26 Apr 2018

Markante produktforbedringer og øget fleksibilitet

Hollander V – en endnu bedre tagløsning

Hollander hører til blandt de mest populære falstagsten i Moniers sortiment af tagsten. Efter en produktoptimering, hvor vi på en række væsentlige punkter har forbedret den hollandske kvalitetstagsten kan vi nu præsentere en endnu mere attraktiv tagløsning.
Navnet er Hollander V, hvor ”V” står for ”Variabel”.

Her er i punktform en gennemgang af den markante produktoptimering:

1. Større lægtefleksibilitet (325-355 mm)
Hollander V kan oplægges med en lægtefleksibilitet på 30 mm mod tidligere blot 15 mm. Der er med andre ord i langt de fleste tilfælde mulighed for at få tagfladen til at gå op med hele rækker tagsten og dermed undgå skæringer.

2. Ny dobbeltvinget højre
Hidtil har afslutningen ved gavle bestået af normalsten og dobbeltvingede venstre. Det er ikke nogen optimal løsning rent æstetisk. Derfor har vi til den nye Hollander V fremstillet en dobbeltvinget højre. Resultatet er en mere harmonisk og symmetrisk gavlafslutning. Samtidig er de fra gavlen synlige underkanter blevet ændret, hvilket bidrager til en nemmere og hurtigere udformning af vindskedebrættet.

3. Ny vindskedesten
Vandløbet på vindskedestenen er redesignet, så det er magen til vandløbet på en normalsten. Det gør det nemmere at konstruere løsninger ved fremskudte facader, hvor normalstenen ”kører over i” en vindskedesten.

4. Ligger mere stabilt på lægterne
Den nye Hollander V har ikke blot én men to nakkeknaster på bagsidens øverste del, hvilket gør, at den ligger mere stabilt på lægterne.

5. Forbedret falssystem
Nye vandlåse sideværts og i længderetningen giver en god tæthed.

6. Fastgørelse udelukkende med almindelige sidefalsbindere
For at sikre den nødvendige fastgørelse krævede det tidligere dobbeltbindere. De havde dog en tendens til at sammenfiltre, hvilket besværliggjorde processen med at fastgøre tagstenene. Ved at flytte og ændre på designet af ”knuden”, hvor fire tagsten mødes, skal der med den nye Hollander V udelukkende anvendes sidefalsbindere til fastgørelse af normalfladen. Den nydesignede ”knude” bidrager ligeledes til en nemmere udformning ved kinasvaj/opskalkning.

7.    Gennemfarvet 
Den sorte Hollander har fået en ny, mørk krop, som giver en flottere finish og mindre synlige kanter efter skæring.

Hollander V leveres i seks forskellige farver og overflader: Natur Rød, Engoberet Brun, Engoberet Antracit, Engoberet Sortbrun, Glaseret Mat Sort og Glaseret Sort. Produktoptimeringen betyder, at Hollander V ikke umiddelbart kan monteres sammen med den gamle Hollander falstagsten.
 

Se mere på www.monier.dk