En smuk og funktionel friskluftventil

Annonce – Dato 7 sep 2017

XTP2000 - Til boliger, institutioner, kontorejendomme og fabriksbygninger

En smuk og funktionel friskluftventil

En smuk og funktionel friskluftventil

XTP2000 - Til boliger, institutioner, kontorejendomme og fabriksbygninger

XTP2000 Friskluftventillen fra XTP DESIGN er nem og hurtig at indbygge i vægkonstruktioner af tunge materialer, fx mursten/beton, og i lette som fx træ, plader mv. Ventilen kan indstilles/låses til en bestemt luftmængde, hvis man fx har et ønske om at kunne tvangsventilere et rum eller en bolig. Dette kan forhindre et usundt indeklima med bl.a. skimmelsvamp.

Funktion

XTP2000 blev oprindeligt udviklet til boligbyggeri på Grønland, med fokus på at løse friskluftventilationen I boliger beliggende i et ekstremt klima. Ventilens lukkefunktion er placeret på den udvendige side af vægkonstruktionen, hvilket betyder at ventilen i lukket tilstand er fuldt isoleret og at vægkonstruktionens isoleringsevne ikke nedsættes.

Udførelse

XTP2000 produceres i både aluminium og kobber og kan specialfremstilles med industrilakeret overflade i alle RAL-farver efter ønske. Ventilen leveres i standardlænge, hvorefter den tilpasses vægkonstruktionens tykkelse ved blot at afskære rørets længde med almindeligt håndværktøj. I større leverancer tilpasses længden inden levering.

Loft

XTP 2000 er nu udviklet til også at kunne isættes i loftkonstruktionen med bevarelse af ventilens energimæssige egenskaber.

ID-Prisen

XTP2000 er blevet tildelt ID-Prisen, Danmarks førende industrielle designpris, af Dansk Design Center. I motivationen for prisen blev det bl.a. understreget, at ”XTP2000 både teknisk og arkitektonisk udgjorde en såvel længe ventet som ønsket innovativ fornyelse af mulighederne for naturlig ventilation”.

Fordele ved XTP2000:

  • Et sundt indeklima
  • Prisbelønnet design
  • Et mindsket energitab ved ventilation
  • Enkel og hurtig indbygning i eksisterende eller nye bygningsfacader
  • Nem at benytte og billig i vedligeholdelse
  • Insekt-stormfilter og Pollenfilter kan nemt tilføres og udskiftes

CASE:

Levering af 1200 friskluftventiler til Boligforeningen AAB 37 i Emdrup Bebyggelsen skulle energirenoveres pga. det store varmetab, som skyldtes byggeriets massive facader og gamle udluftningsventiler. Energirenoveringen skulle omfatte isolering af brystninger under vinduer, udvendig facadeisolering på gavle og ikke mindst de eksisterende rumventiler, som var indbygget i de eksisterende ydermure.

Der kunne konstateres et enormt energitab gennem disse ventiler samt trækgener, hvilket i mange boliger havde medført lukning af rumventilerne, som derved skabte et usundt indeklima med bl.a. skimmelsvamp mm. Energitabet pr. lejlighed blev vurderet til ca. 4000-5000 kr./år for en 3 værelses bolig beliggende i bebyggelsens gavle.

For at mindske energitab og sikre et sundt indeklima uden trækgener eller kold udeluft, som man kender det fra almindelige vægventiler, valgte rådgivere og AAB 37’s bestyrelse at tænke i ny baner. De fandt frem til XTP2000 friskluftventilen fra XTPDESIGN, som bl.a. er udviklet og anvendt til bebyggelser på Grønland, UK og Spanien. XTP 2000 viste sig, grundet ventilens form, at være nem og hurtig at indbygge i bebyggelsens bevaringsværdige murstensfacader.

Udvikling

I forbindelse med store helhedsplaner, hvor store almennyttige boligområder skal renoveres, har der vist sig et behov for at udvikle en vægventil, som kan blæse luften ud og væk fra facaden, uden at der opstår lugtgener fra forurenet luft specielt fra køkkener, hvor der ikke er nogen anden form for ventilation.
Der foregår pt. udviklingsarbejde med isætning af motor i to udgaver af XTP2000:

  • Model XTP100M til anvendelse på bad/toilet samt
  • Model XTP160M til anvendelse i køkkener som emhætte med udtageligt fedtfilter.

Begge ventiler er patenteret.

Se mere på www.xtpdesign.com, tlf. 2637 8111