Dansk emfangsserie vinder designpris.

Annonce – Dato 12 nov 2012

Red Dot Award – best of best 2012

Dansk emfangsserie vinder designpris.

Red Dot Award – best of best 2012

Det dansk producerede og – designede emfang CONUS 01 fra Trepol Norden A/S har med den prestigefyldte Red Dot Award – Best of Best 2012, slået sig fast som et banebrydende bidrag til det moderne arkitekttegnede køkken i Danmark.

Tidløst ikon
Trepols patenterede filtersystem har været omdrejningspunkt for designet af CONUS-serien, der består af tre forskellige emfang. Den koniske form understøtter emfangets sugefunktion og afdækker effektivt kogearealet. Et intuitivt betjeningspanel er integreret i den koniske form og gør betjeningen lettilgængelig og rengøringsvenlig. Formsproget med den enkle koniske geometri refererer til klassisk dansk design, og den tidløse stil gør CONUS til et æstetisk objekt med et selvstændigt udtryk, udtaler Hugo Dines Schmidt fra tegnestuen VE2, der har haft et meget tæt samarbejde med Trepol igennem de sidste knap 3 år.

Ingen masseproduktion
Med CONUS har Trepol fokuseret på at give emfanget et karaktergivende ydre, der tager sig smukt ud i det moderne køkken uden at gå på kompromis med den høje kvalitet, funktionalitet og det gode håndværk som Trepol er kendt for.
Vores produkter masseproduceres ikke, fordi vi prioriterer dansk produktionskvalitet højt. CONUS- serien produceres i små serier af vores dygtige håndværkere, der stiller store krav til alt lige fra metallet, der skæres, bukkes, svejses og slibes, til arbejdet med at samle og pakke selve emfanget udtaler direktør/intern designer Jørgen S. Skriver

Se yderligere: www.trepol.dk

Kontakt:
trepol@trepol.dk
87545830